Når man flytter ind i en lejebolig, er der mange praktiske opgaver at holde styr på. Tilmelding af el til et forsyningsselskab er én af dem, og hos BoligPortal vil vi gerne lette den administrative byrde, det er at tilmelde eller skifte elselskab, for både lejer og udlejer.
I BoligPortals gratis digitale lejekontrakt har udlejer derfor mulighed for at tilmelde lejer el direkte i kontrakten gennem forsyningsselskabet EWII A/S, hvor der helt automatisk bliver indhentet en fuldmagt. Det gør det nemt både for lejer og udlejer.
Kan man skifte elselskab i en lejebolig?
Ja, i langt de fleste tilfælde kan du skifte elselskab, når du bor i en lejebolig. Elmarkedet i Danmark er som udgangspunkt frit, og derfor kan du ofte selv vælge elleverandør, uanset hvor i landet lejeboligen er placeret.
Hvis el derimod er en integreret del af din husleje, kan du ikke skifte elselskab uden en forudgående aftale med din udlejer. I denne situation, skal du henvende dig til din udlejer og høre, om I kan skifte elselskab.
Hvem står for valg af elleverandør?
Det er dig som lejer, der står for at vælge elleverandør, hvor du afregner el direkte med forsyningsselskabet på baggrund af selvstændige elmålere. Opkrævningen er dermed ikke noget, som udlejer står for, som mange tror. Udlejer har dog en stor interesse i, at du som lejer får tilmeldt dig et elselskab.
BoligPortal gør det nemt for både lejer og udlejer
Hos BoligPortal har vi indgået et samarbejde med energi- og forsyningsselskabet EWII, som automatisk kan tilmelde lejer til en forsyningsaftale vedrørende el, hvis udlejer markerer det i vores gratis digitale lejekontrakt.
Fordele for lejer og udlejer hvis EWII vælges som elleverandør direkte i lejekontrakten:
Fordele for lejer
- Oprettelse til 0 kr.
- Ingen forudbetaling
- Månedlig afregning
- Ingen skjulte gebyrer
- Mulighed for gebyrfri betaling
- Frit valg ml. fast og variabel elpris
- 100% certificeret Grøn Strøm
- Ingen binding
Fordele for udlejer
- Automatisk tilmelding
- Tidsbesparende proces
- Nem administration
- Sikker overførsel af data
- Overholdelse af GDPR
- Ingen ubetalte elregninger
- Ingen sekundær tilmelding
- Ingen forudbetaling
Hvordan vælger man elleverandør?
Hos BoligPortal anbefaler vi, at udlejer vælger at tilmelde lejer til energi- og forsyningsselskabet EWII A/S, direkte i BoligPortals kontraktsystem. Her vil der nemlig helt automatisk blive indhentet en fuldmagt til tilmelding af el, og på den måde kan du nemt og enkelt tilmelde dig elforsyning med grøn standard pris el. Hermed slipper både du og udlejer for alt det administrative bøvl, der kan være forbundet med tilmelding og betaling af el.
Derudover er du samtidig mere sikker på, at du får betalt dine elregninger til tiden, da elselskabet kvartalsvis trækker deres tilgodehavende automatisk. Vi anbefaler dig derfor at foreslå din udlejer, at bruge vores digitale lejekontrakt og tilmelde dig el gennem EWII.
Hvor meget kan man spare ved at skifte elselskab?
Med tilmelding af el til forsyningsselskabet EWII, sparer du ikke blot tid men potentielt også penge. Det koster 73,44 øre/kWH samt 15,00 kroner pr. måned i abonnement at bestille grøn standardpris el. Hvis det ikke er et tal, der siger dig så meget, kan vi fortælle, at EWII’s aftale er blandt de billigste grønne elprodukter på elpris.dk, uanset hvor i Danmark din lejebolig er beliggende.
Ved tilmelding af el til forsyningsselskabet EWII, bliver du herudover ikke pålagt et oprettelsesgebyr, i modsætningen til, når man ønsker at skifte til øvrige elleverandører. Der er derfor ingen udgifter til tilmelding af el forbundet med aftalen hos EWII.
Hvad består elpris af?
En elpris består af en afgift til staten, en fast momsafregning, udgift til transport via elnetselskabet samt udgifter til elleverandør, der udgør 15-20 % af elprisen. Det er kun den sidstnævnte post, der prismæssigt adskiller forsyningsselskaberne fra hinanden. Det er derfor kun den pris, der er afgørende for, hvor meget du betaler for el sammenlignet med din nabo. Idet EWII er blandt de billigste på markedet, behøver du ikke længere bruge tid og energi på at sammenligne priser.
EWII kan levere 100 % certificeret vedvarende energi, uden binding og uden skjulte gebyrer, uanset hvor du bor i Danmark. På EWII’s hjemmeside finder du en gebyroversigt, som du kan bruge til at udregne dine eksakte udgifter til el hver måned. På den måde har du en mere reel chance for at sammenligne elpriser mellem de forskellige elleverandører.
Hvad er grøn standardpris på el?
Med tilmelding af grøn standardpris el hos EWII, der er den mest populære løsning, betaler lejer en variabel pris, der fastsættes efter prislejet i det øvrige marked. Med en elaftale hos EWII fastsættes elprisen hvert kvartal, så lejer tre måneder frem i tiden ved, hvad der skal betales i elforbrug. Grøn standardpris el er en mellemløsning mellem Grøn Fastpris el, der er en fast pris for el pr. kWh, og Grøn indkøbspris el, der er en variabel pris for el, der følger markedsprisens udvikling time for time.
Med Grøn standardpris el får du både en variabel pris, der følger markedet, men du kan også forudse, hvad du skal betale hvert kvartal. Der er altså tale om en unik kombination, af fordelene ved Grøn Fastpris og Grøn indkøbspris el samlet i én løsning med tilmelding af Grøn Standardpris el.