Valdemar Mandrup begyndte boligjagten i god tid, justerede både ansøgning, billeder og søgekriterier undervejs – og endte med en delelejlighed i Aarhus før studiestart. Her fortæller han, hvad der virkede, hvad der ikke gjorde, og hvad han ville gøre anderledes i dag.
Da 22-årige Valdemar Mandrup begyndte at lede efter bolig i Aarhus, var planen egentlig ret klar: Han skulle tilbage til byen efter et par år i Forsvaret og starte på kemiingeniørstudiet på Aarhus Universitet. Sammen med en barndomsven ville han finde en delevenlig, central lejlighed til en husleje, der kan forenes med en SU.
Han begyndte i god tid, satte boligagenter op og skrev på relevante boliger. Alligevel skulle boligjagten vise sig at kræve mere end bare en tidlig start.
“Jeg havde ikke regnet med, at det ville være nemt at finde bolig i Aarhus. Men jeg troede nok, at vi ville have hørt fra nogen tidligere. Vi var startet tidligt og skrev hurtigt, men det viste sig, at vi skulle gribe det mere strategisk an,” siger Valdemar.
I dag har han fundet en bolig. Men vejen dertil blev også en øvelse i at blive klogere på egne ønsker, justere metoden undervejs og bruge flere veje ind på boligmarkedet.
Fase 1: De blev klare på ønsker og kompromiser
I begyndelsen søgte Valdemar sammen med én roomie, og de havde ret klare forestillinger om, hvor i Aarhus de gerne ville bo.
Øgaderne, Trøjborg, Latinerkvarteret og Frederiksbjerg lå højt på ønskelisten. Gerne tæt på byen, studiet og det nye studieliv. Men efterhånden som søgningen skred frem, blev det tydeligt, at den geografiske ring måtte blive større.
“Jo længere vi kom ind i boligjagten, jo større blev den geografiske ring, vi søgte i,” siger Valdemar.
Samtidig begyndte han at sortere i, hvilke ønsker der reelt var vigtigst. Størrelse og stand var f.eks. mindre afgørende. Det vigtigste var, at boligen fungerede som delelejlighed, og at økonomien kunne hænge sammen.
“Jeg behøver ikke en stor lejlighed, så længe vi har et sted at sove, spise og studere. Jeg forestiller mig, at meget af livet kommer til at foregå ude i byen sammen med venner. Derfor er det ikke afgørende for mig, om værelset er stort, eller lejligheden er i perfekt stand,” siger han.
Det sværeste kompromis var beliggenheden. For Valdemar handlede flytningen til Aarhus ikke kun om at komme tættere på studiet, men også om at skabe sin egen base og mærke, at et nyt kapitel begyndte.
Fase 2: De overvejede deres metode
Da BoligPortal første gang talte med Valdemar, havde han været boligsøgende et par måneder. På dét tidspunkt var han begyndt at mærke, at det ikke kun handlede om at finde de rigtige boliger. Det handlede også om at blive lagt mærke til som ansøger.
Han og roomien havde søgt aktivt, sat boligagenter op og skrevet på relevante lejligheder. Men de var endnu ikke kommet i mål, og derfor begyndte de at overveje, hvad de kunne gøre anderledes.
“Nu er vi lidt gået ind i anden fase af boligjagten, hvor vi overvejer, om vi skal gøre noget anderledes. Når en udlejer får flere hundrede beskeder, skal den første besked virkelig være god,” sagde Valdemar dengang.
Det rejste et spørgsmål, som mange boligsøgende kan genkende: Hvordan skriver man en boligansøgning, der skiller sig ud, når man ikke ved, hvem der sidder på den anden side?
“Jeg kan godt forstå, at udlejeren gerne vil vide, hvem de lejer deres bolig ud til, men det er bare svært at gennemskue, hvad der virker. Vi ved ikke, om beskeden var for kedelig, om udlejeren hellere vil have par, eller om man bare drukner i mængden,” sagde han.
Det var også på det tidspunkt, Valdemar begyndte at se boligjagten som noget, der krævede flere spor på én gang: bredere søgning, skarpere ansøgninger og større villighed til at justere planen.
Tre gode råd til din boligansøgning
BoligPortals direktør Anders Hyldborg deler sine bedste råd til at lykkes med boligansøgningen:
1: Skriv fængende
”Det er en god idé at skrive en fængede overskrift og første linje i ansøgningen. Det er dén, der gør, at udlejeren lægger mærke til én. Brug energi på at finde på noget originalt, som fanger læseren og gør, at udlejeren husker dig.”
2: Undgå klichéer
”Når du er forbi den fængende overskrift og indledning, skal du så vidt muligt undgå at beskrive dig selv med klichéer som ’ansvarsfuld, rolig, pligtopfyldende’. Det er upersonligt. Beskriv i stedet situationer, hvor den ansvarsfulde, pligtopfyldende eller rolige personlighed er kommet til udtryk. Det er et stærkere bevis på, hvem du er som person.”
3: Udfyld din profiltekst
”På BoligPortal har man som boligsøgende en profiltekst. Det er en god idé at have den udfyldt, så man har stamdata på plads om sig selv, som udlejeren kan tjekke, hvis de vil vide mere om en. Så kan man også bruge mere krudt på en spændende ansøgning.”
TIP: Udlejere på BoligPortal kan bruge ”Find en lejer”-funktionen, hvor de selv kan finde og kontakte boligsøgende – endnu en god grund til at udfylde sin profil og profiltekst.
Fase 3: De tog en roomie mere med og skærpede præsentationen
Da boligjagten trak ud, ændrede Valdemar og hans roomie på selve udgangspunktet for søgningen. De tog en tredje person med ind i boligjagten.
Det gav et større samlet budget og mulighed for at kigge på større lejligheder. Samtidig gav det ny energi til en proces, der ellers var begyndt at gå lidt i stå.
“Vi endte faktisk med at tage en ekstra roomie med ind i billedet og være tre, der skulle søge sammen i stedet for to. Det gav lidt nyt liv til projektet, fordi vi kunne begynde at skrive nye ansøgninger og prøve at se, om det ændrede noget,” siger Valdemar.
Det større budget åbnede for nye muligheder, men det betød ikke nødvendigvis, at der pludselig var mange flere relevante boliger. For når man er tre, skal lejligheden også være stor nok og indrettet, så den reelt fungerer som delebolig.
“Priserne følger selvfølgelig med op, når man skal have flere kvadratmeter, men ikke lige så meget som man kan tilføje med en ekstra andel. Så det var positivt. Men jeg ved ikke, om der nødvendigvis var så mange flere lejligheder at kigge på,” siger han.
Derfor ændrede de også måden, de præsenterede sig på. Valdemar og hans roomies lod sig blandt andet inspirere af BoligPortals råd til boligsøgende og begyndte at tænke mere over, hvad en udlejer ser først, når mange søger den samme bolig.
“Vi prøvede at gøre nogle ting, der handlede om blikfang inden for det første øjeblik. Jeg synes også, at det vi sendte afsted i anden omgang, var i bedre kvalitet, end da vi startede søgningen”, siger Valdemar.
Konkret betød det, at de rykkede de vigtigste oplysninger op i starten. I stedet for at begynde med en lang præsentation af, hvem de var som personer, gjorde de hurtigt klart, hvem der søgte, hvorfor de søgte, og hvad deres situation var.
“Vi fik skrevet en lille kort tekst, som opsummerede meget kort om os, og så kunne alt det om, hvem vi er, stå lidt længere nede. Så skulle udlejer ikke kæmpe sig igennem, hvem vi er, før man finder ud af: Vi er tre drenge, vi kommer til byen, fordi vi skal studere,” siger han.
For Valdemar gav det mening at tænke ansøgningen lidt som en nyhedsartikel: Det vigtigste først, og derefter detaljerne.
“Lidt klassisk nyhedsartikel sagt: Få smidt en headline på først,” siger han.
De ændrede også billederne i deres profil og ansøgninger. Ikke fordi de skulle virke perfekte, men fordi billederne også er en del af det første indtryk.
“Vi valgte nogle gode billeder, hvor man ser imødekommende ud. En version af sig selv, hvor man ikke skræmmer nogen væk. Det tænker jeg også var en del af det,” siger Valdemar.
De forbedrede ansøgning kastede også mere af sig i form af mere dialog med udlejere, mens det helt rigtige boligmatch skulle vise sig at komme andetsteds fra.
Fase 4: Netværket blev den sidste brik
Selvom de forbedrede ansøgninger resulterede i mere aktivitet på BoligPortal, kom boligen i sidste ende gennem hans netværk.
Han havde talt med sin familie om boligjagten, og gennem sin bonusfars bror, der arbejder som vicevært for nogle udlejningsfirmaer, fik de mulighed for at se en lejlighed, før den nåede at blive slået bredt op.
“Han kunne hjælpe med at sige: Jeg har set den her, som ikke er kommet op endnu. I kan godt få en fremvisning på den,” siger Valdemar.
Det blev vendepunktet. Valdemar og hans to roomies fik en treværelses lejlighed med overtagelse 1. oktober. Huslejen ligger på omkring 13.000 kroner om måneden, og fordi de er tre om den, kan økonomien hænge sammen på SU.
Når han ser tilbage på boligjagten, er en af hans vigtigste erfaringer, at man som boligsøgende kan komme til at låse sig for tidligt fast. Både på område, boligtype og hvem man vil bo sammen med.
“Måske skal man starte med at sige: Jeg skal have noget at bo i. Og så må jeg bagefter se, om det er til mig selv, mig plus én eller mig plus to,” siger han.
Det er måske ikke den mest romantiske måde at gå til boligjagten på. Men i et presset marked kan fleksibilitet være en fordel.
“Man kan godt komme til at låse sig fast, hvis man søger som en bestemt gruppe eller en bestemt pakke fra start,” siger Valdemar.
I dag står han med en lejekontrakt, en overtagelsesdato og en bolig at glæde sig til. Og selvom vejen dertil blev anderledes, end han havde forestillet sig, er lettelsen tydelig.
“Det er dejligt nu at kunne starte med ro i maven og tænke, at nu skal jeg bare have tiden til at gå, inden jeg kan få lov at flytte ind i den lækre lejlighed,” siger han.
