Hvis du ejer en helårsbolig, som du ikke selv bor i, er det vigtigt at kende reglerne om bopælspligt. Denne artikel gennemgår, hvad bopælspligt indebærer ifølge gældende lovgivning, og hvad du som ejer skal være opmærksom på – uanset om du ejer én eller flere boliger.
Hvad betyder bopælspligt?
Bopælspligt betyder, at en helårsbolig skal være bebygget og benyttet til helårsbeboelse i mindst 180 dage om året. Det er ejerens ansvar at sikre, at dette krav overholdes. Det betyder, at du enten selv skal bo i boligen eller leje den ud i minimum 180 dage om året.
Bopælspligten gælder for alle boliger, der er registreret som helårsbeboelse – det vil sige både huse og lejligheder. For at dokumentere, at boligen er beboet, skal de personer, der bor i boligen, være tilmeldt folkeregisteret på adressen.
OBS: Du må gerne tage på længere rejser eller midlertidigt ophold andre steder, uden at det ophæver bopælspligten – så længe du ikke framelder dig folkeregisteret på adressen. Hvis du derimod framelder dig adressen, f.eks. i forbindelse med udlandsophold, har du pligt til at sørge for, at boligen beboes i dit fravær, typisk via udlejning.
Hvornår gælder bopælspligt ikke?
Det er den enkelte kommune, der fastsætter, hvilke boliger i kommunen der er omfattet af bopælspligt. Der findes dog nogle generelle undtagelser:
-
Sommerhuse, som ikke er godkendt til helårsbeboelse (medmindre kommunen har givet dispensation til helårsbeboelse).
-
Helårsboliger, der er sat til salg, uanset om ejeren fortsat bebor boligen.
-
Nybyggeri, hvor boligen endnu ikke er solgt første gang. Første ejer er ikke omfattet af bopælspligt, før boligen videresælges.
-
Helårsboliger brugt som feriebolig, hvis kommunen konkret vurderer, at det er acceptabelt i det pågældende tilfælde.
Vigtigt: Undtagelserne gælder ikke, hvis boligen tidligere har været anvendt til helårsbeboelse. Hvis der har været folkeregistertilmeldte personer på adressen i mere end 180 dage, anses boligen som en helårsbolig – og bopælspligten vil herefter være permanent gældende.
Hvad betyder det, hvis en lejlighed er uden bopælspligt?
Nogle udlejere annoncerer boliger som “uden bopælspligt” – ofte i forbindelse med nybyggeri. Dette skyldes, at bopælspligten først træder i kraft, når en bolig sælges for første gang. Indtil da kan boligen frit bruges som fritidsbolig eller pendlerbolig.
For lejere betyder det dog, at man ikke kan tilmelde sig folkeregisteret på adressen. Da det er lovpligtigt at have en folkeregisteradresse i Danmark, vil sådanne boliger typisk kun være relevante for:
-
Pendlerlejere, der allerede har fast bopæl et andet sted.
-
Fremlejetagere, som ikke skal have fast adresse i boligen.
Bemærk: Det er muligt at tilmelde en adresse som postadresse, selvom man ikke har bopæl der. Det kan være praktisk, f.eks. hvis du opholder dig i en lejlighed uden bopælspligt, men har brug for at modtage post der.
Hvad sker der, hvis bopælspligten ikke overholdes?
Hvis en helårsbolig står tom og ikke er sat til salg, skal ejeren kontakte kommunen inden seks uger. Hvis dette ikke sker, kan kommunen pålægge dig at sikre, at boligen bliver beboet inden for en fastsat frist – enten af dig selv eller en lejer.
Hvis du som ejer undlader at handle, kan kommunen – som en sidste udvej – tvangsudleje boligen uden din indblanding, jf. boligreguleringslovens § 51. Dette sker for at undgå, at boliger står ubenyttede hen i områder med boligmangel.
Bopælspligt er en vigtig del af den danske boligregulering, og det er dit ansvar som boligejer at overholde reglerne. Sørg for at kende til bopælspligtens omfang i din kommune, og tag kontakt til kommunen i god tid, hvis du står over for en situation, hvor boligen risikerer at stå tom.
