Få en god start med BoligPortals Roomie-kontrakt

BoligPortals roomie-kontrakt

Hvor ofte skal der gøres rent? Hvem køber ind? Hvornår skal der være stille? Disse spørgsmål og mange flere stiller vi dig og din(e) roomie(s) i BoligPortals Roomie-kontrakt, så I kan få den bedste start på jeres roomieskab – hent den originale udgave herunder og få styr på roomie reglerne. 😀

Derfor skal I lave en Roomie-kontrakt

Du har formentlig hørt historier om bofæller, der ikke kunne finde ud af at bo sammen. Måske kender du nogen, der ikke trives med deres roomie, eller måske har du selv prøvet at bo med en, hvor I gik skævt af hinanden? Måske overvejer du at flytte sammen med andre, eller allerede har underskrevet en lejekontrakt med en eller flere roomies, men er nervøs for, om I overhovedet kan finde ud af at bo sammen?

Her kommer Roomie-kontrakten ind i billedet. For at undgå konflikter med din(e) bofælle(r), har vi skabt BoligPortals Roomie-kontrakt. Denne kontrakt er et godt værktøj til at forventningsafstemme med hinanden, og få skabt en dialog om alt det, der kan være forskellige holdninger til. På den måde skaber I de bedste forudsætninger for et fælles hjem, hvor der er plads til alle og respekt for hinanden.

Hvis ikke du har fundet en roomie endnu, kan du enten søge et værelse hos en roomie herunder eller selv udleje et eller flere værelser til roomies:

Søg værelse hos roomie her
Udlej værelse til roomie her

Undgå konflikter ved at forventningsafstemme

Mange roomie-konflikter bunder ofte i mangel på kommunikation. Hvis I ikke har fået snakket om de forventninger, I hver især har, kan det skabe gnidninger på længere sigt. Det er her BoligPortals Roomie-kontrakt kommer ind i billedet. Denne kontrakt er ideel til jer, der skal til at bo sammen og gerne vil have en god start på jeres nye roomieskab. Ved forventningsafstemning får i styr på roomie regler og pligter i hjemmet.

Dog kan nuværende roomies også sagtens benytte sig af den, hvis I har lyst til at få sat ord på, hvad forventningerne er i jeres fælles hjem.

Hvordan fungerer BoligPortals Roomie-kontrakt?

Roomie-kontrakten er tiltænkt som et samtaleredskab, men den fungerer også som et aftalepapir. På den måde, er I aldrig i tvivl om, hvordan tingene skal gøres i lejligheden – I har jo selv aftalt, hvordan I gerne vil have det til at være. I kan skræddersy Roomie-kontrakten, så den passer til jeres behov, og I er også meget velkomne til at tilføje andre emner, som ikke er inkluderet i dokumentet. Det kunne fx være, at I sætter en sok på dørhåndtaget, når I har herre/dame-besøg, at kikset musik er bandlyst i lejligheden, eller at ost, der stinker, skal pakkes ind i tre fryseposer.

Kom godt i gang med Roomie-kontrakten

Print kontrakten ud, gå igennem de forskellige rubrikker og udfyld roomie-kontrakten med jeres præferencer.

Sørg for at sætte god tid af til at udfylde kontrakten, så I får skabt en dialog omkring de forskellige emner.

Ved at tage hul på nogle af disse vigtige emner, bliver I også bevidste om, hvad et velfungerende roomieforhold betyder for jer hver især. Og det er altid en god idé at starte et roomieskab ved at sætte fokus på vigtigheden af tydelig kommunikation med sin bofælle.

Få mest ud af jeres Roomie-kontrakt

Hvis Roomie-kontrakten skal være så brugbar som mulig, er det meget vigtigt, at I er ærlige over for hinanden, når den laves. Det kan være grænseoverskridende at blotte sig overfor nye mennesker, og nye roomies, især når man prøver på at skabe et godt førstehåndsindtryk. Dog kan kontrakten være en måde at lette de bekymringer, I kan have, når I starter med at bo sammen.

Selvom denne roomie-kontrakt sagtens kan fungere som et samtaleværktøj i går igennem på en computerskærm, er der en del fordele ved at printe den ud og udfylde den fysisk. En udfyldt roomie-kontrakt, der hænger på køleskabet, kan fx betyde, at I tager aftalerne lidt mere seriøst. Den kan fungere som et skema med overblik over pligterne i hjemmet. På den måde får i styr på roomie-husreglerne.

Med andre ord hjælper denne roomie-kontrakt med at mindske de misforståelser eller huller i hukommelsen, der kan forekomme, når man laver en mundtlig aftale.

Husk, at Roomie-kontrakten ikke er en juridisk bindende lejekontrakt. Her skal I bruge BoligPortals Digitale Lejekontrakt, som også er gratis.

BoligPortal ønsker jer en god samtale og en god start på jeres roomieskab med hjælp fra vores Roomie-kontrakt.

Hvad er en Roomie-kontrakt?

En Roomie-kontrakt fungerer som en skriftlig aftale på papir. Det er en forventningsafstemning mellem dig og din(e) roomie(s), som hjælper med at sætte husets regler i rammer – så i bedst muligt kan undgå konflikter i hjemmet.