Vender og drejer du dig i sengen, mens dit hår klistrer sig til hovedpuden? Åh, en af de nætter, tænker du sikkert. Selv nætter, hvor der er overskyet, kan være for varme til, at man får en god nattesøvn. Det kunne være rigtig dejligt med en aircondition, men heldigvis kan du selv gøre noget for at blive kølet ned, når varmen bliver for meget for dig.
BoligPortals tips mod en for varm krop om natten:
1. Bomuldssengetøj køler din krop
Vidste du, at bomuldssengetøj og nattøj fremmer ventilation og luftstrøm i soveværelset?
2. Læg dit lagen eller nattøj i køleskabet
… eller i fryseren i et par minutter før sengetid. Måske synes du, det lyder skørt, men lægger du det i en pose, så undgår du, at det bliver vådt, eller begynder at lugte af mad.
3. Frys en varmtvandsflaske
Køb en varmedunk, fyld den med vand og frys den. Du kan bruge den til at køle dit lagen og din dyne, så kan du putte dig til den og mærke, at du bliver kølet lidt ned. Om vinteren kan du evt. fylde flasken med varmt vand, hvis du omvendt har brug for mere varme.
4. Køb en ventilator
Her kan du med fordel sætte en stor skål med is foran ventilatoren og voila: så har du en low tech air-con.
5. Når det er alt for varmt om natten
Så kan du gøre brug af den egyptiske metode, som består i at fugte dit håndklæde med koldt vand og bruge det som dyne. Det kan blive en anelse fugtigt, så det anbefales at lægge et tørt håndklæde over.
6. Drik vand før sengetid
Omkring 2 dl vand er nok, hvis du vil undgå at rende på toilettet.
7. Hurtig afkøling på varme nætter
Du kan opnå hurtigt afkøling med et koldt kompres på din pulsåre (hals, albuer, ankel, bag knæ eller håndled). Fødderne har desuden også mange pulspunkter og er derfor sensitive. Du kan køle hele kroppen ved at dyppe fødderne i koldt vand inden sengetid.
8. Koldt bad inden sengetid
Et koldt bad inden sengetid hjælper også til at nedkøle din kernetemperatur, før du rammer lagnerne. Husk, at badet ikke skal være for koldt, da kroppen vil prøve at bevare varme.
9. Nedkøl soveværelset
F.eks. ved at hænge fugtede lagner op foran et åbent vindue.
10. Flyt træningen
Træner du? Så kan det være en fordel at flytte din træning til om morgenen i stedet for om aftenen, så kroppen ikke er for varm lige inden sengetid.
Bonustip: Vågner du om natten? Så kan lidt mentholsalve på din pande hjælpe med nedkølning. Sov godt