Tips til forårsrengøring

Forårsrengøring

Foråret nærmer sig med hastige skridt. Vi bevæger os væk fra mørke og kolde dage mod lyse, varme nætter. Derfor er det også på tide at komme i gang med den helt store forårsrengøring. Vi har listet en række rengørings-tips og -tricks til, hvordan du kan gå til din forårsrengøring på en nem og overskuelig måde.

Køb de rigtige rengøringsmidler og udstyr til din forårsrengøring

For at kunne starte ud med en succesful forårsrengøring, er det vigtigt at have det rigtige rengøringsmiddel og -udstyr. Kig dit rengøringslager igennem, så du får et overblik over de ting du allerede har, eller om det er nødvendigt at tage forbi dit lokale supermarked.

Her er en liste af ting vi anbefaler at du har, inden du begynder din forårsrengøring:

  • Rengøringsmidler; herunder sæbe, syre, universalrengøringsmiddel m.m.
  • Renseservietter
  • Gummihandsker
  • Støvsuger og gulvmopper
  • Spande
  • Klude og svampe

Tip 1: Hvis du gerne vil have en mere miljøvenlig forårsrengøring, skal du købe nogle gode rengøringsmidler – disse er ikke nødvendigvis de dyreste. Pris og kvalitet følger ikke altid hinanden, og nogle produkter er over-priced og andre under-priced. Ifølge rengøringsekspert Michael René er det bedste råd at kigge efter miljømærkerne som EU-blomsten eller Svanen.

Tip 2: Du kan også læse vores guide til, hvordan du kan lave dine egne rengøringsmidler helt naturligt.

Planlæg din forårsrengøring

For at gøre din forårsrengøring mere overskuelig, vil det være en god ide at lave en liste over de forskellige rum og områder, så du kan gå systematisk til rengøringen. På denne måde, kan du også hurtigt fortsætte hvor du slap sidst, hvis forårsrengøringen skulle tage længere tid end planlagt.

Planlæg din rengøring alt efter tid i kalderen, da den helt store forårsrengøring, kan være en stor mundfuld på én dag.

Disse områder er de vigtigste at komme igennem:

  • Køkken
  • Badeværelse
  • Stue
  • Soveværelse
  • Gulv
  • Vinduer
  • Altan

Tip: Læs vores blogartikel om, hvordan du kan gøre din altan forårsklar.

Her er BoligPortals 6 tips til din forårsrengøring

1. Ryd op i dine ting inden forårsrengøring

Over vinteren kan man have samlet mange ting, som egentlig bare ligger og fylder. Start med at rydde op og sorter i det – Hvad har du brug for, og hvad har du ikke brug for? Det er en god idé at gå igennem alle rum, én efter én, før rengøringen starter, da dette vil gøre processen bedre.

 

En nem og overskuelig måde at gøre det på, er at finde et par papkasser frem og markere dem med forskellige labels – hvad skal doneres, hvad skal sælges, hvad skal gemmes væk, osv. Har du mange ting, kunne det være at du skulle overveje et nyt opbevaringssystem, så du får plads til det hele.

 

  • Kig garderoben igennem – Har du noget tøj som ikke passer mere og bare fylder i skabet, eller har du noget som du ikke har brugt i årevis? Alt vintertøj og støvler skal gemmes væk, så forårs- og sommertøjet kan komme frem.

2. Rengør radiator

Radiatoren er noget som mange folk ofte glemmer at rengøre. Nu til dags har mange støvsugere et smalt mundstykke, som kan komme bag eller imellem radiatoren, andre bruger også en såkaldt radiatorbørste.

 

Hvis du ikke har en støvsuger med et smalt mundstykke eller en radiatorbørste, har vi en anden løsning.

Her skal du bruge en håndtørre og et fugtigt viskestykke.

 

  • Du skal bare lægge det fugtige viskestykke under radiatoren, og puste støvet ned med en hårtørrer – nemt og hurtigt.

3. Rensning af persienner

Persienner er også en af de ting, som man ikke altid husker. Den nemmeste måde at rengøre persienner på, er ved at lukke dem og så fjerne støvet med en klud eller støvsuger. Er der gået lidt for lang tid imellem, kan støv og snavs godt have sat sig fast – Her vil den nemmeste måde være, at skylle dem under bruseren. Bemærk – dette gælder ikke for træpersienner!

 

  • Skyld først persiennerne med vand.
  • Derefter bruger du en blød svamp sammen med noget universalmiddel og gnubber forsigtigt, for at få alt snavs væk.
  • Skyld grundigt med vand efterfølgende.

4. Rengøring af rustfri stål stænkplade – og andre stænkplader

Har du en stænkplade i køkkenet, har du sikkert oplevet, hvor svært det kan være at fjerne de klistrede belægninger, der kommer fra madlavningen. Det bedste du kan gøre, er at tørre væggen eller stænkpladen af hver gang efter brug. Hvis fedtet skulle have brændt sig fast, kan du prøve at vaske det af med opvaskemiddel. Husk at tørre det af med en fugtig klud, for at undgå striber.

 

  • Stænkplade af rustfrit stål: Der findes forskellige rengøringsmidler, som du kan bruge til at rense din stænkplade af stål. Er du ude i en større opgave, kan du også bruge et salmiakprodukt (husk at luft ud imens) eller polerer med wienerkalk. Husk at polere i samme retning som de slibespor der er i pladen i forvejen.
  • Stænkplade af glas: Hvis du har en skænkplade af glas, er det bedst at benytte en glasskraber, men sørg for, at bladet ikke har hakker, så du undgår ridser i glasset.

 

Tip: Beskyt din stænkplade med specialolie: Efter rensning, er det en god idé at lægge et beskyttende lag på din stænkplade. Her kan du bruge ”spindelolie”, som også kan gå under betegnelsen hvid vaselineolie.

5. Hvordan pudser man vinduer?

Man skal selvfølgelig ikke glemme vinduerne, når man er i gang med forårsrengøringen. Det er ikke altid den sjoveste eller nemmeste opgave, men vi har listet et par tips fra professionel vinduespudser, Mickey Skaaning, som vil gøre vinduespudsning til en leg for dig!

 

Udstyr til vinduespudsning
En god skraber, indvasker og visestykker, er det vigtigste du skal bruge. Hvis du ikke vil investere i en indvasker, kan du også benytte dig af en svamp eller en blød børste.

 

Hvad skal man pudse vinduer i?
Til vinduespudsning anbefales en god opblanding, bestående af koldt vand, opvaskemiddel og en smule salmiakspiritus til at opløse eventuelt fedt og snavs. Der er ikke en præcis opskrift, men et godt udgangspunkt ville være:

  • 5 liter koldt vand
  • 1 spsk. opvaskemiddel
  • En halv hætte salmiakspiritus

Det almindelige vand fra vandhanen indeholder kalk og andet, som kan være med til at sætte sig som striber på vinduet. Der findes to typer vand, som er perfekt til at vaske dine vinduer i.

  • Vand fra en regnvandstønde
  • Regn fra en kondenstørretumbler

 

Hvornår skal man pudse vinduer?
I princippet, kan du vaske dine vinduer i alt slags vejr. Dog skal du være opmærksom på at stærk solskin om sommeren, gør at vandet fordamper hurtigere.

  • Skal du pudse vinduer i frostvejr, er det en god ide at bruge varmt vand, så det ikke fryser på vinduet.
  • Skal du pudse vinduer i varmt vejr og direkte sol, skal man bruge koldt vand og være hurtig.

 

Tip 1: hvis du ikke selv vil døje med vinduespudsningen, kan du få en professionel til at komme og gøre det for dig. HUSK at benytte håndværkerfradraget, som vil hjælpe med at dække nogle af udgifterne.

Tip 2: dine vinduer bør vaskes 3-5 gange om året. Ved at pudse vinduer oftere, får skidt og partikler ikke lov til at ophobe sig og dermed bliver vinduerne nemmere at rengøre.

6. Hvordan renser man vaskemaskine og opvaskemaskine?

Synes du nogle gange, at der kan komme en sur lugt fra din opvaske -og/eller vaskemaskine? Så er det et tegn på, at den skal rengøres. Det er en god ide, at rengøre og vedligeholde sin vaskemaskine for at få renere tøj og forlænge levetiden.

 

Der findes forskellige rengøringsmidler til opvaske- og vaskemaskinen, som er hurtige og nemme at bruge.

 

Tip: Det anbefales, at du rengør/afkalker din vaskemaskine 2-4 gange om året, afhængig af hvor ofte du bruger den.

Skal du ikke i gang med forårsrengøringen, men i stedet fraflytte din lejlighed? Så læs vores tips og tricks til rengøring af din lejlighed ved fraflytning.

God rengøring!