En vellykket udlejningsproces starter med en god annonce for dit lejemål. Udbuddet af lejeboliger på BoligPortal er stort, og lejerne er kræsne, så det vigtigt at gøre din boligannonce så attraktiv som muligt for de mange boligsøgende.
Med en gennemarbejdet boligannonce undgår du at spilde tid på at svare på irrelevante henvendelser og spørgsmål, og samtidig kan en god boligannonce medvirke til, at du finder din nye lejer hurtigere. En god boligannonce kan nemlig påvirke antallet af relevante henvendelser fra lejere positivt.
BoligPortals 7 råd til den gode boligannonce
Herunder får du en række gode råd til, hvordan din boligannonce kommer til at performe på bedste vis, så du hurtigst muligt finder den rigtige lejer.
1. Hvem henvender din boligannonce sig til?
Når du udformer din boligannonce, er det som udgangspunkt vigtigt at vide, hvem din ønskede lejer er. Det kan hjælpe dig til at blive mere konkret i beskrivelsen af boligen og i informationerne om boligens beliggenhed.
Er din målgruppe f.eks. studerende, vil informationer om afstand til uddannelsesinstitutioner, offentlig transport eller midtbyen være relevante. Er din bolig perfekt for en børnefamilie, kan du fremhæve de nærliggende børnehaver eller skoler.
Hvis du gerne vil blive endnu klogere på, hvad aktive boligsøgende efterspørger i præcis den by eller de områder, hvor du har lejemål, kan du med fordel anvende Udlejningsdata.
2. Marker de væsentligste detaljer om dit lejemål
Når du opretter en ny annonce, har du mulighed for at sætte kryds ved forskellige prædefinerede detaljer om dit lejemål, så den dukker op på de helt rigtige søgninger – og bliver sendt ud til de boligsøgende, der har oprettet en BoligAgent, hvis kriterier matcher dit lejemål. Hvis det f.eks. er tilladt at have husdyr, eller hvis din bolig har opvaskemaskine, er det vigtigt, at du angiver dette.
Boligsøgende stiller stadig større krav til deres fremtidige lejebolig, og allerede under den indledende boligsøgning er der en risiko for, at din bolig bliver fravalgt, hvis du har udeladt én eller flere detaljer.
Ved nøje at angive alle detaljer om dit lejemål øger du chancen for, at de helt rigtige lejere henvender sig.
3. Gode billeder i din boligannonce er vigtigt
Det er vigtigt at have gode billeder i din boligannonce, da billederne er med til at fange din kommende lejers interesse og sikre et godt førstehåndsindtryk af dit lejemål.
Sørg for at gøre det billede, der præsenterer lejemålet bedst til primærbillede på din annonce. Primærbilledet er nemlig det billede, der kommer til at repræsentere dit lejemål og skal give de boligsøgende lyst til at klikke sig ind på din annonce og kontakte dig. Hvis du allerede har billeder på annoncen, men oplever, at det står lidt sløvt til med henvendelser, kan det være en god idé at kigge dine billeder igennem og overveje, om et andet primærbillede vil repræsentere dit lejemål bedre.
Vær også kritisk med de billeder, du lægger på annoncen. Det er ikke nødvendigt med professionelle billeder, men sørg alligevel for, at der ser opryddeligt og rent ud, og tag, om muligt, billederne i dagslys.
4. Præsenter din bolig med en videogennemgang
Med en videopræsentation af din bolig føles det næsten som at være der selv. En kort videogennemgang af din bolig giver potentielle lejere en klarere fornemmelse af boligen, som billeder ikke kan give på samme måde.
Fordelen ved at lave en videopræsentation af din bolig er for det første, at du med større sandsynlighed sorterer useriøse henvendelser fra, idet lejerne nemt kan vurdere, om din bolig er relevant for vedkommende. For det andet bliver din boligannonce mere attraktiv med en videopræsentation, jo mere visuelt indhold den indeholder. En video fanger lejernes opmærksomhed blandt de mange andre boligannoncer og gør det nemmere for dem at huske netop din bolig.
5. Tilføj plantegning til din boligannonce
En plantegning giver et hurtigt overblik over rumfordelingen i din bolig, hvilket er noget, boligsøgende ofte efterspørger. Har du en plantegning af lejemålet, anbefaler vi altid, at du tilføjer den til din boligannonce – også selvom det blot er en skitse på papir.
Ligger du ikke inde med præsentable billeder, er der en ekstra god grund til at tilføje en plantegning. Den kan gøre underværker i jagten på den helt rigtige lejer.
6. Skriv en detaljeret tekst i din boligannonce
Et godt primærbillede får de boligsøgende til at klikke sig ind på din annonce, men vil du gerne have, at de kontakter dig, kan det også være en god idé at gøre noget ud af din annoncetekst. Der er større chance for, at din bolig skiller sig ud og fanger de boligsøgendes interesse, hvis du beskriver dit lejemål i detaljer i din boligannonce. Inddrag relevante informationer, der tilgodeser din ønskede lejers behov.
Boligsøgende har mange spørgsmål, så jo mere information, du giver i din annonce, jo bedre. Ud over boligens fysiske forholde kan du også fortælle om området, opgangen, faciliteterne, placering i forhold til solen m.v. Har lejemålet f.eks. fået et nyt køkken, eller er lysindfaldet fantastisk, så skriv det.
7. Fremhæv det unikke i titlen på din boligannonce
Din boligannonce skal skille sig ud fra mængden, når boligsøgende bliver præsenteret for boliger, der alle matcher deres kriterier som f.eks. størrelse, pris og antal rum. Derfor kan du med fordel fremhæve det unikke ved din lejebolig allerede i titlen, så den vækker opsigt hos de boligsøgende.
Har din bolig en sydvendt altan, hvor eftermiddags- og aftensolen leder op til hyggeligt samvær på altanen? Eller måske din bolig har vaskesøjle?
Det er forskelligt, hvilke prioriteter de boligsøgende har øverst på ”ønskelisten”, så fremhæv det, der kan fange lige præcis din målgruppes opmærksomhed.
Men hvad så, når jeg har lavet den gode boligannonce?
Når du har styr på din boligannonce, kan du gøre den endnu mere synlig med forskellige fremhævelsesmuligheder. De fleste boligsøgende går dagligt ind og kigger på BoligPortal for at se, om der er kommet nye lejemål på siden. Jo længere tid en annonce har ligget på siden, des længere ned på listen med ledige lejemål kommer den.
Et billede med blikfang og en god annoncetekst kan betyde nok så meget, hvis de boligsøgende ikke får klikket sig langt nok tilbage på listen til at se din boligannonce. Har du intentioner om at få sat skub i udlejningsprocessen igen, har du dog gode muligheder for at få din annonce fremhævet.
Du har bl.a. mulighed for at komme øverst i søgeresultatet eller lade boligsøgende på BoligPortal kontakte dig uden at oprette en betalt profil. Dette skaber opmærksomhed omkring din boligannonce allerede i oversigten over de mange boliger.