De 10 bedste bydele og områder i København

Bedste bydele i København

København er ikke bare et væld af postnumre – den er delt op i mange bydele, områder og kvarterer, der hver har sin egen identitet og charme – også hvis man rykker lidt uden for centrum. Det kan dog være lidt forvirrende at finde ud af, hvilken bydel du skal bo i, hvis ikke du kender meget til København. BoligPortal giver dig her de bedste steder og områder at bo i København.

Hvor skal man bo i København?

Det spørgsmål er der sikkert mange tilflyttere, der stiller sig selv, og det kan da også være lidt af en jungle at finde ud af, hvor man skal bo i København. Den store by er nemlig delt op i et væld af bydele, områder og kvarterer.

Hvis du allerede ved, hvor i København, du gerne vil bo, kan du blot klikke på knappen herunder og surfe rundt på BoligPortal. Hvis du til gengæld gerne vil vide mere om byen, så kan du læse mere nedenfor, hvor vi har skrevet lidt om Københavns 10 populæreste områder at bosætte sig i.

1. København K: Centrale Indre By

Det er i København K, at du finder den ældste del af København. Du er omringet af historiske bygninger og seværdigheder i Indre By. Du er tæt på alt – og alt er tæt på dig. Man kan nemt gå til de andre brokvarterer, Frederiksberg og Amager. Derudover er den kollektiver trafik også nem at tage fra Indre By, da der både går busser, S-toge og Metro til alle af Københavns bydele og forstæder fra København K.

2. Christianshavn

Christianshavn er faktisk en del af Indre By, men bydelen har fortjent at blive nævnt for sig selv. Det er området mellem Inderhavnen og Amager. Christianshavn er et eftertragtet sted at bo, og det er let at se hvorfor. Det er tæt på både centrum og vandet, og her er masser af restauranter, barer og charmerende arkitektur. Du kan nyde en kold øl langs kanalen, spise en middag på en af verdens bedste restauranter: Noma. Få også en oplevelse ud over det sædvanlige i Operaen. Glem heller ikke at besøge fristaden Christiania, der også ligger på Christianshavn.

3. København Ø: Det grønne Østerbro

Kendetegnene ved Østerbro er brede boulevarder, designbutikker og grønne områder. Her finder du Fælledparken – Danmarks største offentlige park – med sportsfaciliteter, legepladser, fodboldbaner og nationalstadionet Parken. Østerbro ligger nord for Københavns centrum, og det er et af byens mest attraktive boligområder, særligt for familier med børn, men unge mennesker bosætter sig også her. Bydelen ligger endda også ned til vandet, og har en lækker strandpark ved Svanemøllen. Desuden er Søerne, Kastellet og Den lille Havfrue inden for gåafstand.

4. København N: Det multikulturelle Nørrebro

Mellem Østerbro og Frederiksberg finder du Nørrebro. Denne bydel er tæt på alting og kan samtidig føles som en lille farverig og multikulturel by i byen. I løbet af de seneste årtier har Nørrebro, også kendt som København N, udviklet sig fra at være et snusket arbejderkvarter til en af Københavns hotteste bydele, der giver Vesterbro kamp til stregen om byens hipstertitel. Nørrebro bliver mere og mere populært, og flere og flere Københavnere vælger at bosætte sig her. Der er en perfekt blanding af hippe butikker og specielle steder, du sikkert vil finde interessante. Dette skaber en helt særlig stemning, som du ikke finder andre steder i København.

5. Frederiksberg

Frederiksberg er en af de mest mondæne bydele i København med gode shoppingmuligheder og grønne områder. En blanding af familier i store villaer og unge i lejligheder bor i dette kvarter. Der er mange lokale caféer og restauranter, som er et besøg værd. Det er også i denne del af byen, Københavns Zoo ligger – lige ved siden af en smuk have, hvor der altid er nogle, der holder picnic, løber eller nyder solen. By the way, så er Frederiksberg et af de dyreste områder i København, men du får til gengæld også en bolig i et virkelig godt kvarter.

6. København V: Det hippe Vesterbro

Lige ved siden af Frederiksberg finder du Vesterbro, som var Københavns tidligere berygtede Red Light District og arbejderkvarter, men som i dag er blomstret op til at være et af Københavns mest hippe steder. Faktisk er Vesterbro blevet et af de populære steder at bosætte sig, og det afspejler sig også i boligpriserne. Karakteristisk for Vesterbro er, at det er fyldt med unge trendsættere. Vesterbro ligger en spytklat fra centrum og resten af København – så du kan let komme fra sted til sted. Bydelen byder på mange forskellige små, lokale butikker og caféer. Har du en forkærlighed for mad, så er Vesterbro lige noget for dig, for den har sin helt egen madgade – Værnedamsvej, som er et gourmetparadis. Her kan du slå dig løs i specialbutikker og nyde den franske stemning, som gaden er kendt for. Derudover skal det nævnes, at Kødbyen, hvor man kan finde lækre restauranter og hippe natklubber, er en del af Vesterbo.

7. Amager

Flere og flere har fået øjnene op for Amager (Ama’r). Det er et af de nyere boligkvarterer, som er opstået. Du får en blanding af by, strand og grønne områder. Lyder det ikke bare skønt? I dag er størstedelen af Amager bymæssigt bebygget og en integreret del af Storkøbenhavn, så man kan godt kalde det for ‘byen i byen’. Til bonusinfo, så er Amager Strand et af Københavns smukkeste steder at se morgensolen stå op og ikke mindst nyde de lange sommerdage ved vandet. Ørestad, som er en helt ny bydel langs metrolinjen M1, ligger desuden også på Amager, og er perfekt til dig, der gerne vil bo i nybyggeri.

8. Nordhavn

Nordhavn er en af Københavns nyeste bydele. Det er derudover også blevet et utroligt attraktivt område at bosætte sig. Nordhavnen ligger op ad Østerbro, og man er dermed stadig tæt på Indre By og resten af København. På Nordhavn bor du med en smuk udsigt ud over Øresund. Ad Sandkaj ligger hyggelige cafeer og restauranter – og Sandkaj Badezone skaber en skøn strandstemning hele året rundt.

9. Sydhavnen

Sydhavnen er ligesom Nordhavn også en af Københavns nyeste bydele. Bydelen ligger ved Københavns havneløb syd for Vesterbro og Valby. Ved Sydhavnen kan du finde lækkert nybyggeri i alle former. Områderne Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge er skabt som en spændende kanalby, hvor man har hav og by side om side. Sydhavnen kan siges at være Københavns svar på Venedig.

10. Københavns forstæder

Hvis du ikke kan finde noget i København, så kan du begynde at lede efter et sted at bo i de mindre byer lige udenfor København. Der er mange muligheder, og et værelse eller en lejebolig er ofte en del billigere i forstæderne end i København. Forstadsbyer som Hvidovre, Rødovre, Valby, Vanløse, Brønshøj, Gladsaxe, Søborg og Dyssegård ligger alle stadig relativt tæt på København, men med væsentlig lavere huslejepriser.

Vi håber, du har fået et lidt mere nuanceret billede af bydelene i København. Der er gode ting ved dem alle, og uanset hvor du kommer til at bo, er vi sikre på, du altid kan finde fordele ved lige netop dit område. Du kan selvfølgelig altid finde københavnske lejeboliger på BoligPortal.

God fornøjelse med at finde et sted at bo i København.