Det er ikke lovpligtigt at lave en lejekontrakt til et værelse, men det er en god idé, da den sikrer både lejer og udlejers rettigheder. Samtidig sikrer den, at de særlige vilkår i § 11 kan gøres gældende. De inkluderer for eksempel særbestemmelser for husdyr.
Derfor anbefaler vi altid, at du laver en lejekontrakt, når du vil udleje et værelse. Med BoligPortals digitale lejekontrakt får du hjælp til at udfylde den korrekt, så du lever op til alle krav i lejeloven – og så er den gratis
Hvad skal en lejekontrakt til et værelse indeholde?
Når du laver en lejekontrakt til et værelse, skal du bruge typeformular A10 – den officielle standardkontrakt til privat udlejning. Det kan virke tungt at gå i gang med, men du behøver ikke selv kæmpe med juridiske formuleringer og risikoen for fejl.
Med BoligPortals gratis digitale lejekontrakt bliver processen enkel og tryg. Du får en korrekt udfyldt A10-kontrakt, hjælp til § 11, digital underskrift med MitID og sikker opbevaring, der lever op til GDPR. Alt sammen nemt og effektivt – så du undgår misforståelser og unødvendige bekymringer.
Så nemt udfylder du lejekontrakten til dit værelse
Vi har gjort det enkelt for dig at udfylde lejekontrakten til dit værelse. Vores digitale løsning indeholder overskuelige afsnit, standardformuleringer og udførlige beskrivelser af, hvad der skal udfyldes. På den måde kan du være sikker på, at du ikke glemmer noget, og at lejekontrakten er udfyldt korrekt og i overensstemmelse med lejeloven.
For at gøre det endnu nemmere for dig som udlejer, har vi integreret klare retningslinjer for de praktiske detaljer i lejekontrakten. For eksempel skal det fremgå tydeligt, hvordan udgifter til elektricitet og andre forbrugsafgifter håndteres. Dette kan specificeres i særlige vilkår (§ 11) i lejekontrakten, hvor du præcist kan angive, om lejeren selv står for el-leverandøren, eller om det afregnes via dig som udlejer.
Vi har også indgået samarbejde med forskellige elleverandører, hvilket gør det endnu nemmere for dig. I vores digitale lejekontrakt kan du tilmelde din lejer til strøm med et enkelt klik, så alt er klaret på forhånd.
Ved at anvende BoligPortals gratis lejekontrakt til udlejning af værelser får du det bedste udgangspunkt for at overholde alle krav i lejeloven. Når kontrakten er udfyldt og underskrevet, kan du nemt downloade den som en PDF og dele den med din lejer. Det sikrer en professionel og problemfri proces for begge parter.
Lejekontrakt eller fremlejekontrakt?
Den digitale kontrakt kan både fungere som lejekontrakt og fremlejekontrakt. Hvis du skal udleje et værelse i en bolig, du selv lejer, for eksempel til en ny roomie, så hedder det fremleje. Det eneste du skal gøre, er at markere feltet ‘Fremleje’ på første side, når du udfylder kontrakten hos BoligPortal, og så vil det automatisk blive noteret under § 11 i typeformular A10.
Uanset hvilket lejeforhold, der er tale om, er du med BoligPortals digitale lejekontrakt sikker på, at der er styr på både form og formalia, når du skal ud- eller fremleje et værelse.
Tidsbegrænset lejekontrakt for dit værelse
En lejeperiode er som regel ubegrænset, men du kan, med en saglig årsag, sagtens tidsbegrænse lejeperioden for dit værelse. Det kan for eksempel være hvis du skal på en længere rejse, på sigt selv ønsker at bebo hele lejemålet, eller hvis boligen skal sælges eller renoveres efter tidsbegrænsningen.
Et tidsbegrænset lejemål er et af de vilkår, der skal noteres i lejekontraktens § 11. Når du bruger BoligPortals digitale lejekontrakt, har du mulighed for at markere, at ‘Lejemålet er tidsbegrænset’. Når du gør det, tilføjes der automatisk en formulering i § 11, der overholder lejelovens krav.
Det er typisk for værelser, at de er tidsbegrænsede, men husk at din årsag stadig skal være saglig. Det er ikke angivet i loven, hvornår en tidsbegrænsning er tilstrækkeligt begrundet. Det vil altid være en vurdering af det enkelte lejeforhold. Dog vil det som eksempel ikke være nok at sige, at du vil kunne komme af med lejer i tilfælde af, at vedkommende ikke lever op til dine krav.
Vi ønsker dig held og lykke med at udleje dit værelse. Vi er glade for at kunne gøre udlejningsprocessen lettere for dig med vores gratis, digitale lejekontrakt.