Sådan undgår du møl i køkkenet

Køkken

Har du oplevet møl i køkkenet? Så er du med garanti lige så lidt begejstret som os. Her giver vi dig 5 gode råd til, hvordan dit køkken bliver fri for møl.

Møl lægger cirka 200-400 æg i hele deres levetid. Det kan være svært at få øje på æggene, fordi møllene typisk lægger æg i skabe, skuffer og revner. Derfor lægger du først mærke til dem, når de begynder at flyve rundt i dit køkken.

Møl i køkkenet er et stort problem i mange hjem, og der findes to slags møl, som går direkte efter vores madvarer: tofarvet frømøl og melmøllet. Begge arter går efter gryn, kornprodukter, nødder og tørret frugt i køkkenet.

Sådan bekæmper du møl

Først og fremmest gælder det om at finde det sted, hvor møllene lægger æg, hvilket kan være en svær opgave i sig selv. Læs videre og få de 5 gode råd til, hvordan du bedst bekæmper møl.

1. Gennemgå madvarer og få sorteret ud

Et godt sted at starte er at kigge alle dine tørvarer igennem, alt fra havregryn, morgenmadsprodukter, nødder, mel, müsli, brød og lignende. Hvis du vil være på den sikre side, så skal du smide alle tørvarer ud. Det kan også være en fordel at notere dig, hvilke steder du fandt møl, så du er særligt opmærksom på disse steder.

2. Find støvsugeren frem

Når du har gennemgået alle madvarer, så start med at støvsuge hele dit køkken. Vær omhyggelig og brug tid på alle overflade, kroge, hjørner, vægge, gulv og skuffer. Herefter skal du tømme støvsugerposen og smide den ud i affaldsbeholderen – den kan nemlig indeholde æg og møl, som helst skal så langt væk fra dit hjem som muligt.

3. Grundig oprydning

Når først du har opdaget, at du har møl i køkkenet, så er det en god ide at lave en grundig oprydning/vask i hele køkkenet. Vask alle dine plastikbeholdere eller lignende som har været i kontakt med dine tørvarer. Derefter vasker du alle hylder grundigt med varm vand og sæbe.

4. Bekæmp møl med UV-lampe

En let måde at bekæmpe møl er at sætte en UV-lampe op. Typisk bruger man en UV-lampe om sommeren til at bekæmpe myg, men den kan også sagtens anvendes til møl og er ganske effektiv.

5. Forbyg møl

Det kan være en god idé at hælde gryn, ris, mel, müsli osv. i tætsluttende beholdere. På den måde bliver det svært for nye møl at komme til i køkkenet.

Tjek jævnligt dine madvarer – særligt de poser med madvarer, du sjældent bruger. Det er blevet april, og dermed er det også oplagt at give din bolig en god gang rengøring. Læs mere om forårsrengøring her.