Den perfekte indretning af din altan

Indretning af altan

En altan er en glæde i sig selv. Men altanindretning kan kræve, at man bruger lidt tid og henter indretningsinspiration fra andre. Er du på udkig efter inspiration til din altanindretning? Så er du havnet det rigtige sted. Herunder får du tips og tricks samt inspiration til, hvordan du kan pifte din altan op.

Hjælp til indretning af din altan

Er du så heldig, at din bolig er udstyret med en lækker altan – men du er tom for idéer til, hvordan du kan indrette den, så du kan udnytte altanens fulde potentiale? Se med her og få den bedste guide til, hvordan din altan kan blive toplækker.

Når solen skinner eller vejret er godt, så er en altan en dejlig ting, at have. Ofte er altaner i lejeboliger ikke store, og det kan være svært at indrette de små kvadratmeter – hvor man kan få det meste ud af altanen. Det kræver at danner et overblik over, hvor mange kvadratmeter man har at gøre med, hvad man gerne vil bruge sin altan til og efterfølgende indretter den efter ens behov.

Uanset størrelsen på din altan omend den er lille, mellem eller stor – så kan du skabe en charmerende og behagelig altan med altankasser, plantekasser, lanterner, lys og en mulig skillevæg

5 råd til indretning af din altan

Når du skal til at indrette din altan, så bør du tage stilling til, hvilken funktion din altan skal have. Skal der være plads til socialt samvær med mulighed for plads til spisning? Eller skal der hellere være plads til afslapning med en kop kaffe og god bog? Vi har samlet nedstående 5 tips, som kan være med til at gøre processen med indretning af din altan nemmere.

1. Lav en plantegning

Start med at lave en mini plantegning over din altan, så du kan danne et billede af, hvor meget plads du har at indrette dig på. Det vil komme dig til gode, så du ikke kaster dig ud i at købe møbler, som der ikke er plads til.

2. Lav en must-have-liste

Lav en must-have-liste med det, der er mest vigtigt for dig. Skal der bare være et bord og nogle stole, så du kan servere aftensmad ude på altanen? Skal der være en lille udendørs sofa i hjørnet, så du kan slænge dig med en god bog og et glas vin eller skal det være en funktionel altan med plads til planter, krydderurter og opbevaring?

3. Vælg multifunktionelle altanmøbler

Når du er blevet afklaret med dig selv om, hvad din nye altan skal bruges til, så kan du gå på jagt efter inventar og møbler. Der findes mange møbler, som egner sig til altaner. Men det er klart et plus, hvis møblerne er multifunktionelle og enten kan klappes sammen eller ikke fylder for meget. Det kan spare en masse plads, særligt hvis du har en lille altan. En bænk kan eksempelvis både bruges til at sidde på og til opbevaring af hynder, puder og tæpper. Når det kommer til et altanbord, så vil det være en god idé at gå på jagt efter et, der evt. kan klappes sammen.

4. Vælg møbler der kan holde til alt slags vejr

Vær omhyggelig ved valg af møbler. Sikre dig at de ikke bliver beskadiget regn, blæst, sne og slud. Sørg for at give møblerne den nødvendig behandling, så du kan øge levetiden på dine altanmøbler.

5. Køb evt. altanafskærmning

Har du en normal åben eller fransk altan, så kan du dække det med altanafskærmning eller foldeglas. På den måde kan du gøre din altan mere privat, så folk ikke kan se direkte ind.

Skru op for hyggen på altan med blomster og planter

Har du fået indrettet din altan med møbler osv., men mangler stadig at skabe en hyggelig stemning? Så kan du gøre det ved hjælp af blomster og planter i forskellige arter, da det skaber liv på altanen. Har du en smal altan, så kan du sørge for at undgå at stille alle møbler i midten, men forsøge at fordele tingene på aftenen. Den ene side kan du eksempelvis skabe et hyggehjørne og i den anden ende sætte et bord med tilhørende stole. Ellers kan en skillevæg også være en god måde på at skelne to områder på.

Belysning på altanen

For at fuldende altan-looket og skabe god stemning og hygge, kan du indrette din altan med lyskilder. Den rette belysning er vigtig for at skabe den rette atmosfære, når solen går ned og gerne vil tilbringe tid på altanen, når der bliver mørkt.

Lyskæder

Det ville være oplagt med Lyskæder, der kan skabe hygge i mørket og aftentimerne. Lyskæderne kan hænges direkte på gelænderet eller rundt om altandøren. Lyskæder med glødepærer skaber en ekstra god stemning.

Levende lys

Levende lys kan være en anden mulighed. Du kan bruge små fyrfadsholdere i forskellige niveauer. Levende lys kan være oplagt om aftenen, hvor man bare vil sidde og nyde en kold rosé på altanen, men husk at slukke lysene, når du forlader altanen.

Bloklys i lanterner

Noget andet, der kan give hyggeligt lys, er store bloklys i lanterner. Lanterner findes i forskellige højder og størrelser, som giver et hyggeligt look på din altan. Derudover lyser de altanen op og give god varme, så du kan nyde aftenen lidt længere. Fordelen ved lanterne er, at de beskytter flammen fra vind og derfor blæser ikke ud. Hvis levende lys ikke er tilladt, der hvor du bor, kan du som alternativ anvende bloklys i LED, som giver nogenlunde den samme effekt.

Dekorér med krydderurter, blomster og planter

Har du grønne fingrer? Så kast dig ud i at plante friske krydderurter i plantekasser og altankasser. Krydderurter i plantekasser eller altankasser skaber en fin grøn oase, og så kan de kan bruges til madlavning, lækre drinks og ellers give en frisk duft til altanen. Kunne det ikke være meget sjovt at blive selvforsynende på det grønne område? Placér altid bede, potter, altankasser eller planteklasser, hvor der er meget sol. Krydderurter elsker sol, så længe de får masser af vand.

Hvem elsker ikke blomster i smukke farver? Fordelene kan være mange med blomster på altanen. De gør din altanindretning smukkere, giver farve og virker indbydende. Det skaber et smukt look både fra altanen, men også inde fra din bolig. Det er en fryd for øjet og hvis du vælger de rigtige blomster, så kan de holde sig året rundt.

Er du derimod ikke til blomster, så kan planter i altankasser også være en god idé. Har du meget plads på altanen, kan du indrette din altan med planter i farverige potter. Ellers kan du skifte de traditionelle potter på gulvet ud med altankasser. Altankasser kan både hænge på indersiden, men også på ydersiden. Har du en stor fransk altan, så kan altankasserne hænge på indersiden – har du derimod en smal eller lille altan, så kan det være en god idé at hænge dem på ydersiden. Det sparer plads samtidig med at det pynter.

Puder, plaider og tæpper

Bløde tæpper og plaider er et must på altanen – især i aftentimerne, hvor solen er gået ned og den kølige vind trænger på. Ellers er det også praktisk, hvis man bare vil nyde altanen året rundt, at have tæpper og plaider, som egner sig til udendørs brug.

Vælg nogle bløde puder i de rigtige farver – og hvis du kører et tema eller ønsker at bringe det eksotiske ind, så giv den gas med farver og print. Det kan være med til at fuldende stemningen og det overordnede look. Puder og hynder i forskellige former kan desuden skabe et hyggehjørne.

Et gulvtæppe i unikt mønster kan også sætte præg på altanindretningen, og give varme til fødderne, hvis man ønsker at bruge altanen uden sko. Det tager ikke på kvadratmeterne, men skaber derimod hygge og virker indbydende.

Et gulvtæppe i unikt mønster kan også sætte præg på altanindretningen, og give varme til fødderne, hvis man ønsker at bruge altanen uden sko. Det tager ikke på kvadratmeterne, men skaber derimod hygge og virker indbydende. Denne hyggelige altan indretning kan du nemt skabe ved hjælp af få elementer.

Opgrader indretningen af din altan til foråret og sommeren

Din altan trænger til en kærlig hånd, når vi nærmer os foråret og sommeren. Det er nemlig primært i forår– og sommerperioden, man bruger sin altan mest. Det er her solen begynder at vise sig og vi i Danmark får varmere dage. Men hvordan gør du den klar? Herunder får du nogle gode rpd til, hvordan du nemt og billigt kan gære din altan forårs– og sommerklar.

Ryd op og sortér

Mange altaner funger som vinterlager for tomme flasker og generelt rod, og det bør du få ryddet op i. Det kan også være en god idé at tømme krukker og altankasser for planterester og gammel jord. Undlad at bruge jord fra sidste år, da der ikke er mange næringsstoffer tilbage. Start derfor på en frisk. Rengør og fej alle bladede væk, som har været der siden efteråret. Gulvet kan få brug for at blive vasket for at tage afsked med fugleklatterne.

Omstrukturér din altanindretning

Ændre lidt i farvevalget efter årstiden, og ændre lidt i altanindretningen. Det kan være, at du er kørt død i den nuværende altanindretning, og har lyst til at lave en makeover. For at bevare liv og charme på altanen, så kan man skifte betræk på puder og købe nye tæpper samt plaider. På den måde kan man ændre få ting i indretningen og alligevel give et nyt indtryk.