Midt i huslejepriser på himmelflugt og politiske udspil, der skal sikre både flere og billigere boliger til Københavnere, vælger flere at dele bolig med andre som en løsning på det massivt pressede boligmarked i hovedstaden.
Hos BoligPortal ser vi, at hver tredje boligsøgende i København i dag angiver, at de søger en delebolig – en stigning på 10 procent siden 2021.
Boligmarkedet i København koger. Huslejen for en fireværelses lejlighed er steget fra 15.490 kr. til 18.000 kr. om måneden siden 2021 – en stigning på over 16 procent. Samtidig er konkurrencen om de delevenlige lejligheder eksploderet – for hver ledig fireværelses lejlighed, der egner sig til deling, står der nu i gennemsnit 12 boligsøgende klar. Det er mere end en fordobling på fire år.
Sådan har deleboligmarkedet udviklet sig i København
Det er ikke længere kun studerende, der søger sammen. Tendensen spreder sig bredt blandt københavnere i alle aldre, som ser deleboligen som en realistisk vej til at blive boende i byen.
– Vi kan se, at deleboligen ikke længere er forbeholdt unge på SU. Boligsøgende i alle aldre vælger at flytte sammen for at kunne blive i København, siger Anders Hyldborg, CEO hos BoligPortal.
Økonomisk gevinst ved deleboliger
Den økonomiske gevinst er tydelig. Ifølge vores data er der ofte flere tusinde kroner at spare om måneden ved at bo flere sammen i en større lejlighed frem for at leje mindre boliger alene.
– Boligjagten bliver markant nemmere, hvis man kigger efter større lejligheder og deler dem med andre. Samtidig får man råd til en bolig, man ellers ikke ville kunne betale alene, forklarer Anders Hyldborg.
Det sociale fællesskab trækker også
For mange er det dog ikke kun økonomien, der trækker. Det sociale fællesskab er også en væsentlig faktor. 23-årige Sarah Louise Koertz bor i dag i en fireværelses delebolig i Valby – et valg, der både handler om økonomi og trivsel.
– Det var umuligt at finde en lejlighed alene, men ved at dele med to andre kunne vi få en større bolig med god beliggenhed. Vi deler udgifterne, men også hverdagen. Det giver tryghed og fællesskab, siger Sarah Louise Koertz.
Når flere deler hjem, skal rammerne følge med
Økonomien var den vigtigste faktor bag valget om en delebolig, men for Sarah og hendes roomies betyder fællesskabet også meget.
– Vi er ret organiserede og har et rengøringsskema. Vi har også lavet en roomiekontrakt med regler, som vi kan bruge i eksamensperioder, hvor der er brug for mere ro. Det giver tryghed, at vi har aftalerne skrevet ned, siger Sarah Louise Koertz.
BoligPortals roomie-kontrakt og rengøringsskema
Hos BoligPortal ser vi også, at flere henter vores roomiekontrakt og rengøringsskema.
– Den har ingen juridisk substans, men den sikrer, at man som roomies får forventningsafstemt de væsentligste snitflader, der kan være, ved at bo sammen. Er alt i køleskabet f.eks. fælleseje, og hvor sent er det ok at høre høj musik?, forklarer Anders Hyldborg.
Hent roomiekontrakt
Hent rengøringsskema
Fælles fordele i hverdagen
Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank er deleboligen ikke kun en måde at reducere huslejen på. Den gør også hverdagen billigere og mere bæredygtig.
– Ved at bo flere sammen sparer du på udgiften til huslejen, men hverdagens andre udgifter bliver også mindre i fællesskab. Regninger til fibernet og Netflix kan for eksempel deles, og kort sagt får man mere kultur for færre penge, siger hun.
Hun peger desuden på, at madbudgettet kan mindskes betydeligt, når man er flere om at lave mad og handle ind.
En ventil i et presset marked
Mens politikerne diskuterer nye tiltag for at skabe flere billige boliger i København, er deleboligerne blevet en vigtig ventil i et marked, hvor efterspørgslen langt overstiger udbuddet. Der er færre større lejeboliger, men konkurrencen om dem er lavere, hvilket gør det lettere at finde en bolig, man kan dele.
