Sådan laver du en god boligannonce

En vellykket udlejningsproces starter med en god annonce for dit lejemål. Udbuddet af lejeboliger på BoligPortal er stort, og lejerne er kræsne, så det vigtigt at gøre din boligannonce så attraktiv som muligt for de mange boligsøgende. 

Med en gennemarbejdet boligannonce undgår du også at spilde din tid på at svare på irrelevante henvendelser og spørgsmål, og du kan dermed hurtigere finde den rette lejer til dit lejemål.   

BoligPortals 7 råd til den gode boligannonce

Herunder får du en række gode råd til, hvordan din boligannonce kommer til at performe bedst muligt, så du finder den rigtige lejer i en fart.

1. Hvem henvender din boligannonce sig til?  

Når du udformer din boligannonce, er det som udgangspunkt vigtigt at vide,  hvemdin ønskede lejer er. Det kan hjælpe dig til at blive mere konkret i beskrivelsen af boligen og i informationerne om boligens beliggenhed.   

Er din målgruppe f.eks. studerende, vil informationer om afstand til uddannelsesinstitutioner, offentlig transport eller midtbyen eksempelvis være relevante. Er din bolig perfekt for en børnefamilie, kan du fremhæve de nærliggende institutioner eller skoler. 

Hvis du gerne vil blive endnu klogere på, hvad aktive boligsøgende efterspørger i præcis den by eller i de områder, hvor du har lejemål, kan du med fordel anvende BoligPortals Udlejningsdata.  

2. Marker de væsentligste detaljer om dit lejemål

Når du opretter en ny annonce, har du mulighed for at sætte kryds ved forskellige prædefinerede detaljer om dit lejemål, så den dukker op på de helt rigtige søgninger – og bliver sendt ud til de boligsøgende, der har oprettet en BoligAgent, hvis kriterier matcher dit lejemål. Hvis det f.eks. er tilladt at have husdyr, eller hvis din bolig har opvaskemaskine, er det vigtigt, at du angiver dette.  

Boligsøgende stiller stadig større krav til deres fremtidige lejebolig, og allerede under den indledende boligsøgning er der en risiko for, at din bolig bliver fravalgt, hvis du har udeladt én eller flere detaljer.  

Ved nøje at angive alle detaljer om dit lejemål øger du chancen for, at de helt rigtige lejere henvender sig.

3. Gode billeder i din boligannonce er vigtigt

Det er vigtigt at have gode billeder i din boligannonce, da billederne er med til at fange din kommende lejers interesse og sikre et godt førstehåndsindtryk af dit lejemål.

Sørg for at gøre det billede, der præsenterer lejemålet bedst, til primærbillede på din annonce. Primærbilledet er nemlig det billede, der kommer til at repræsentere dit lejemål og skal give de boligsøgende lyst til at klikke sig ind på din annonce og kontakte dig. Hvis du allerede har billeder på annoncen, men oplever, at det står lidt sløvt til med henvendelser, kan det være en god idé at kigge dine billeder igennem og overveje, om et andet primærbillede vil repræsentere dit lejemål bedre. 

Vær også kritisk med de billeder, du lægger på annoncen. Det er ikke nødvendigt med professionelle billeder, men sørg alligevel for, at der ser pænt og rent ud, og tag, om muligt, billederne i dagslys.

4. Præsentér din bolig med en videogennemgang

Med en videopræsentation af din bolig føles det næsten som at være der selv. En kort videogennemgang af din bolig giver potentielle lejere en bedre fornemmelse af boligen, som billeder ikke kan på samme måde. 

Fordelen ved at lave en videopræsentation af din bolig er for det første, at du med større sandsynlighed sorterer useriøse henvendelser fra, idet lejerne nemt kan vurdere, om din bolig er relevant. For det andet bliver din boligannonce mere attraktiv med en videopræsentation, da den i højere fra adskiller sig fra andre annoncer. En video fanger lejernes opmærksomhed blandt de mange andre boligannoncer og gør det nemmere for dem at huske netop din bolig.  

5. Tilføj plantegning til din boligannonce 

En plantegning giver et hurtigt overblik over rumfordelingen i din bolig, hvilket er noget, boligsøgende ofte efterspørger. Har du en plantegning af lejemålet, anbefaler vi altid, at du tilføjer den til din boligannonce – også selvom det blot er en skitse på papir.

Ligger du ikke inde med præsentable billeder, er det en ekstra god idé at tilføje en plantegning. Den kan gøre underværker i jagten på den helt rigtige lejer.

6. Skriv en detaljeret tekst i din boligannonce 

Et godt primærbillede får de boligsøgende til at klikke sig ind på din annonce, men vil du gerne have, at de kontakter dig, skal du gøre noget ud af din annoncetekst. Der er større chance for, at din bolig skiller sig ud og fanger de boligsøgendes interesse, hvis du beskriver dit lejemål i detaljer.

Boligsøgende har mange spørgsmål, så jo mere information, du serverer for dem i din annonce, jo bedre. Ud over boligens fysiske forholde kan du også fortælle om området, opgangen, faciliteterne, placering i forhold til solen m.m.  Har lejemålet f.eks. fået et nyt køkken, eller er lysindfaldet fantastisk, så skriv det.

7. Fremhæv det unikke i titlen på din boligannonce

Din boligannonce skal skille sig ud fra mængden, når boligsøgende bliver præsenteret for boliger, der alle matcher deres kriterier som f.eks. størrelse, pris og antal rum. Derfor kan du med fordel fremhæve det unikke ved din lejebolig allerede i titlen, så den vækker opsigt hos de boligsøgende. 

Har din bolig en sydvendt altan, hvor eftermiddags- og aftensolen byder op til hyggeligt samvær på altanen? Eller måske har din bolig en vaskesøjle? 

Det er forskelligt, hvilke prioriteter de boligsøgende har øverst på ”ønskelisten”, så fremhæv det, der kan fange lige præcis din målgruppes opmærksomhed. 

Hvad så, når du har lavet den gode boligannonce? 

Når du har helt styr på din boligannonce, kan du gøre den endnu mere synlig med forskellige fremhævelsesmuligheder. De fleste boligsøgende går dagligt ind og kigger på BoligPortal for at se, om der er kommet nye lejemål på siden. Jo længere tid en annonce har ligget på siden, des længere ned på listen med ledige lejemål kommer den.  

Et billede med blikfang og en god annoncetekst kan betyde nok så meget, hvis de boligsøgende ikke får klikket sig langt nok tilbage på listen til at se din boligannonce. Har du intentioner om at få sat skub i udlejningsprocessen igen, har du dog gode muligheder for at få din annonce fremhævet. 

Du har mulighed for at komme øverst i søgeresultatet eller lade boligsøgende på BoligPortal kontakte dig uden at oprette en betalt profil. Dette skaber opmærksomhed omkring din boligannonce allerede i oversigten over de mange boliger og giver dig et forspring.