Boligformer: Hvilke boligtyper findes der? 

Der findes et hav af forskellige boligformer at vælge imellem, men hvilken boligtype passer bedst til dig? Vi har samlet alle boligtyper i dette blogindlæg, så du hurtigt kan blive klogere på dem, og tage et fornuftigt valg af bolig.

Hvorfor skal jeg kende de forskellige boligformer?

Det en god idé at kende til de forskellige boligtyper, da der er fordele og ulemper ved hver type. Derfor er det nødvendigt at kende alle typer, inden du skriver under købsaftalen eller lejekontrakten. 

Vil du gerne have muligheden for at fremleje hele eller dele din lejebolig, vil en andelsbolig eksempelvis ikke være den optimale boligtype for dig, da du ikke selv har lov til at bestemme reglerne inden for denne boligtype, da foreningen kan have bestemte regler på dette område. I modsætningen må du eksempelvis gerne fremleje ved boligformen lejeboliger. 

En anden vigtig grund til at kende de forskellige boligtyper i forbindelse med et køb, er finansieringsmulighederne, da det kan variere alt efter hvilken boligtype, du køber. 

Sidst men ikke mindst når du har har fået et bedre kendskab til de forskellige boligtyper, kan du nemmere indsnævre din boligsøgning.

Hvilke boligtyper findes der?

Der findes en lang række boligtyper på boligmarkedet, som du kan vælge imellem, og det kan godt virke uoverskueligt med så mange boligformer og bygningsbegreber. Uanset om du vil købe eller leje, så sæt dig grundigt ind i formen, så sikrer du at tage et valg, som lever op til dine behov. 

1. Lejeboliger

Som navnet afslører, er der tale om en bolig, som du lejer. Lejeboliger kan både være i form af lejlighed, hus eller rækkehuse. Du indgår en aftale med din udlejer om lejeperioden. Enten er din lejeperiode ubegrænset, hvilket vil sige, at du kan bo i lejemålet så længe, du har lyst til. Der kan også være tale om en begrænset lejeperiode, hvilket betyder, at du kun kan blive boende i lejemålet i et tidsbestemt tidsperiode.

Hvis du vælger en lejebolig, medfølger det mange fordele. Herunder økonomiske fordele, som for eksempel muligheden for boligstøtte og tilbagebetaling af depositum. Regner du med at have perioder, hvor du ikke er hjemme, så har du mulighed for at fremleje hele eller dele af din lejebolig for at spare lidt på huslejen.

2. Ejerboliger

En ejerbolig er en selvstændig fast ejendom, som i de fleste tilfælde er en ejerlejlighed, et helårshus eller et sommerhus. Ved ejerbolig betyder det, at du er ejer og kan dermed bestemme over boligen. Det medfølger, at du står til ansvar for vedligeholdelsen. Du kan frit bestemme dig for, hvordan du vil indrette, renovere og anvende boligen. 

Ved en ejerlejlighed ejer du selve boligen i lejlighedskomplekset, men selve ejendommen og grunden er fælleseje. Derudover indgår du ved ejerlejlighed et driftsfællesskab i ejerforeningen, hvilket vil sige, at du løbende skal betale udgifter, som går til vedligeholdelse af ejendommen. Ved boligtypen ejerbolig har du ikke mulighed for at modtage boligstøtte, dog med den undtagelse af, at du er folke- eller førtidspensionist. 

3. Andelsboliger

Når der er tale om en andelsbolig, ejer du ikke din bolig som ved ejerbolig, men du ejer en andel af foreningens formue. Det er andelsboligforeningen, som ejer bygningen, hvor andelsboligen befinder sig i. En andelsforening kan være i form af et lejlighedskompleks, rækkehus eller en del af et gårdmiljø. 

Er ejendommen tilknyttet en forening, hvor du har muligheden for at købe dig ind i, er der altså tale om en andelsbolig. Derudover bliver du en del af et fællesskab, da der løbende vil være foreningsmøder med de andre andelshavere. På disse fællesmøder vil der blive drøftet emner, som omhandler foreningslivet.

4. Lejligheder

Boligformen lejlighed kan være en del af både en større eller mindre bygning. Her består bygningen af flere beboer, som har deres egen lejlighed i bygningen. Man har sin egen private ejendom, som kan bestå af flere værelser med eget køkken, badeværelse osv. Lejligheder både kan ejes og lejes. 

Vælger du at leje en lejlighed, ejer du ikke boligen, men i stedet betaler du for brugsretten af lejligheden. Du betaler lejen én gang om måneden, som betales direkte til udlejeren. 

5. Værelser

Du kan også leje et enkelt værelse, dvs. at du har dit eget private værelse i boligen og deler selve køkken, bad, stue mv. med fremlejeren eller andre personer. Værelset kan både befinde sig i en lejlighed, et hus og rækkehus. Nogle værelser er møbleret, hvor der er de essentielle møbler, når du flytter ind i værelset.

Værelser udlejes oftest af private personer, men samme regler gælder ift. lejemålet, som hvis det var en professionel udlejer. Det du skal være opmærksom på, er muligheden for boligstøtte. Det er nemlig kun en lejer pr. bolig, som kan modtage boligstøtte. Der kan eventuel aftales med fremlejer, at I deler denne økonomiske støtte.

6. Huse

Et hus, som også kaldes villa, er en fritstående bygning, som ikke er bygget sammen med andre huse. Der findes dog nogle huse, hvor garagen deler væg med naboens garage. Boligformen er mere privat end de øvrige boligtyper, da boligen står for sig selv med egen private have.

Et hus er normalvis beboet af én familie. Køber du et hus, har du det fulde ansvar for alle omkostninger, der drejer sig om vedligehold og reparation – det gælder både ud- og indvendigt. Lejer du et hus, så er du derimod ikke ansvarlig for eksempelvis vandskader eller huller i taget. Her skal du blot kontakte udlejer, som er ansvarlig for at tager sig af disse skader.

7. Rækkehuse

Boligtypen rækkehus består af flere huse, som er bygget på en måde, så de hænger sammen i en lodret række. Det betyder, at der kun er én væg mellem dig og din nabo. Du har oftest også din egen lille private have. Rækkehuse befinder sig for det meste i private omgivelser på en mindre vej. Der en god balance mellem privatliv og fællesskab ved at bo i rækkehus. 

8. Studieboliger og ungdomsboliger

Studieboliger eller ungdomsboliger er en boform, der udelukkende henvender sig til studerende eller unge med særligt behov for en bolig. Du skal derfor kunne dokumentere, at du er studerende, i lærer, i praktik, trainee eller at du har en elevplads, hvis du skal tages i betragtning. Det vil sige, at du ved tildeling af boligen skal fremsende dokumentation for din uddannelse. 

Når du bor i en studiebolig, vil du blive tjekket op på din studieaktivitet én gang om året via mail. Kan du ikke længere dokumentere, at du er studerende, har du ikke længere ret til at bo i studieboligen. Du bliver givet 3 måneder til at fraflytte lejemålet. Boligtypen er typisk et lejlighedskompleks, hvor du har din egen private bolig med eget køkken og bad. Der findes dog også studieboliger, som er bygget mere til det sociale samvær, der er derfor indrettet fællesarealer i nogle studieboliger, som beboerne kan benytte sig af. 

9. Bofællesskaber og kollegier

I boligformen bofællesskab, som også kaldes for kollegier, er du en del af et større socialt sammenhold med dine naboer. Man har sin egen private bolig med privat toilet, men deler til gengæld et større køkken med alle naboer på samme etage. Der findes forskellige fællesfaciliteter, alt fra motions-, tv- eller hobbyrum mm. Når du vælger denne boligtype, skal du være med til at stå for driften og vedligeholdelse af fællesfaciliteter. Boligtypen vælges typisk på baggrund af sociale, økonomiske eller miljømæssige grunde. 

10. Ældreboliger og plejeboliger

Ældreboliger er for ældre mennesker eller handicappede med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Plejebolig går også under samme betegnelse som ældrebolig. Denne boligtype er en selvstændig lejebolig, hvor der betales indskud og husleje. Boligerne er typisk i form af to-værelses rækkehuse og etageejendomme med eget bad, toilet, soveværelse, stue og køkken. Selve indretningen af boligen indvendigt er særligt tilpasset efter de ældres og handicappedes behov. Med elevator i bygningen er det nemmere at komme op og ned i opgangen, og med mere plads i hjemmet er det nemmere for kørestolen at komme rundt. Borgerne har altid mulighed for at til tilkalde personale, hvis der er behov for hjælp. 

11. Seniorbofællesskaber

Boligtypen seniorbofællesskab vægter det sociale højt, og på samme tid balancerer det private liv. Beboerne er typisk mellem 50-70 år og bor i egen private bolig. Borgere, som vælger boformen seniorbofællesskab, prioriterer det sociale sammenhold højt. I kan være fælles om opgaver, såsom madlavning, feje fællesarealer osv. Så selvom man bor i sin egen bolig, har man som opgave at yde en indsats i fællesskabet. Det er et kriterie, at du ikke har hjemmeboende børn, når du bor i en seniorbofællesskab.

Du kan med fordel tjekke vores mange seniorvenlige boliger ud, som byder på både huse, rækkehuse og lejligheder. 

12. Enfamiliehuse

Enfamiliehus er den boligform, som er den mest udbredte boform i Danmark. Typen vedrører alle villaer, rækkehuse og dobbelthuse. Vælger du at investere i et enfamiliehus, betyder det, at du køber en grund og alt det, der befinder sig på grunden (ejendommen og tilhørende have). 

13. Ideelle anparter (tofamiliehuse)

Boligformen tofamiliehus, som også er en villalejlighed, er et hus opdelt i to etager. Huset er opdelt vandret, så der bor to forskellige husstande i de to etager. En husstand på den øverste etage og en husstand på den nederste etage med hver deres separate indgang til boligen. Oftest er tofamiliehuse registreret som ideelle anparter. Dette betyder, at der er tinglyst én fast ejendom, dog med to ejendomsblade i tingbogen. 

14. Dobbelthuse

Dobbelthuse minder om tofamiliehuse. Boligtypen består af en villa, men bygningen er opdelt lodret. Her bor to forskellige husstande ved siden af hinanden med hver deres indgang til boligen.

15. Skæve boliger

Skæve boliger er beregnet til de mest udsatte borgere. Det kan både være hjemløse, misbrugsramte eller andre særligt udsatte grupper. Disse borgere har svært ved at trives i et almindeligt boligkvarter i en traditionelt udlejningsbolig. Ved at bo i denne boligform, får man tildelt en kontaktperson og får derfor ekstra støtte. De skæve boliger er også tilknyttet en social vicevært, hvilket også skiller sig ud fra de traditionelle udlejningsboliger.

16. Sommerhuse og fritidshuse

Et sommerhus er en bolig, hvor du kun kan bo i en begrænset periode årligt. Denne regel gælder, selvom du udlejer sommerhuset eller bor der selv. Hovedreglen er, at du kan bo i et sommerhus fra d. 1. marts til d. 31. oktober – ellers er reglen, at man maks må opholde sig i sommerhuset i 9 uger i alt henover vinterhalvåret. Der findes dog andre regler for brugen af sommerhuset, hvis du har ejet i mindst ét år.

17. Landejendomme

En landejendom er en boligtype, der har beliggenhed på landet i roligere omgivelser, og hvor der er længere afstand til naboer. Størstedelen vælger netop denne boform pga. dens fredelige omgivelser på landet med masser af natur og mange kvadratmeter at gøre godt med. En landejendom består af et meget større areal ude på landet i forhold til andre boligtyper. Det kan være i form af et helt almindeligt hus eller en faktisk landejendom med tilhørende lader og jordareal. 

Du har også mulighed for at holde dyr på jordarealet, dog er det forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange og hvilke husdyr, der må være. Det er dyrere at have denne boligform, da udgifterne til vedligeholdelse som regel er højere end de traditionelle boligtyper i byen. Ved at vælge denne boligform, skal du være særlig opmærksom på skat, bopælspligt og landbrugspligt, da der kan være specielle regler på disse områder.    

18. Handicapboliger

Som navnet afslører, er handicapboliger for borgere, som har en nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Boligerne er indrettet, så de reducerer behovet for hjælp i hverdagen. Når du har ansøgt om en handicapbolig, bliver borgere med det største behov for en handicapbolig prioriteret først. Det handler derfor ikke om, hvor længe du har været på venteliste.

19. Containerboliger

Containerboliger vælges oftest som en midlertidig bolig eller af folk, som vil prøve at bo lidt anderledes. Det er for det meste en boform for studerende, som er havnet i en situation, hvor de er optaget på et studie, men ikke har haft held med at finde en fast bolig endnu. Du bor i en container-pavilion, hvorfor der vil være begrænset med plads i sådan en bolig.

Hvilken type bolig skal jeg vælge? 

Det kan være svært at vælge den boligform, som passer bedst til dig, da der findes fordele og ulemper ved de enkelte boligtyper. Det hele afhænger af dine ønsker, dit behov, din økonomiske situation. 

Generelt set vil en lejebolig oftest være et godt valg for dig, der har planer om at flytte igen inden for ca. 5 år. En lejebolig er nemlig en ret uforpligtende boform, hvor du har mere råderum.

Regner du med at blive boende i en længere periode, vil en ejerbolig oftest være et godt valg for dig. 

Andelsboliger minder lidt om både en lejebolig og ejerbolig, men hælder mest til de samme karakteristika som en ejerbolig. De fleste andelsboliger befinder sig i København og Aarhus, så har du planer om at flytte til mindre byer, vil det formentlig ikke være muligt at vælge en andelsbolig.

Er du stadig i tvivl, om det skal være en ejerbolig eller lejebolig? Så kan du med fordel læse vores blogartikel: Skal du eje eller leje din næste bolig. 

Held og lykke med at finde den rette boligtype

Vi håber, at du er blevet klogere på de forskellige boligformer, og nu kan beslutte dig for, hvilken type, du går på jagt efter. Her på BoligPortal har du i hvert fald rig mulighed for at vælge mellem vores mange lejeboliger. Rigtig god boligsøgning!