Synes du, at der sker for lidt i din hverdag som senior, eller mangler du nogen at komme hjem til om aftenen? Så kan det være, at du skal blive en del af et seniorbofællesskab. Ønsker du at blive lidt klogere, inden du tager den store beslutning? Så læs med herunder og få svar på dine spørgsmål.
Er et seniorbofællesskab noget for dig?
Der er mange forskellige betegnelser for den populære boform: seniorbofællesskab, seniorkollektiv, oldekolle. Kært barn har mange navne, men lad os bare kalde det seniorbofællesskab. Og vil du gerne vide, hvad det helt præcist er, så dækker det over en social boform for seniorer, der drømmer om socialt samvær og mere dynamik i hverdagen. Vil du gerne have mere af det i din hverdag, er bofællesskabet helt sikkert optimalt som dit næste hjem.
Tag springet ud i en ny boform
Måske er dine børn lige flyttet hjemmefra? Eller måske er du blevet enlig? Der kan være mange grunde til, at du gerne vil bo i et seniorbofællesskab. I dette indlæg informerer vi dig om, hvordan du kan få et solidt og trygt kollektivt hjem med den helt rigtige størrelse. Vi vil også gøre dig opmærksom på, at du på BoligPortal kan gå på jagt efter den lejebolig, der lever op til dine drømme om hjemlige rammer for bofællesskabet eller kollektivet.
3 størrelser seniorbofællesskab
Selvom du har besluttet dig for, at dit næste hjem skal være et bofællesskab, kan det være, at du stadig er i tvivl om størrelsen. Vi vil gerne hjælpe dig med at blive afklaret, så herunder forklarer vi om fordele og ulemper ved et lille, mellem eller stort seniorbofællesskab.
1. Det lille hyggelige
Hvis du bare trænger til lidt mere liv i hverdagen, så er et hyggeligt lille seniorbofællesskab måske noget for dig. Bare fordi du er blevet lidt ældre, behøver du ikke føle dig låst i din bolig. Hvis du i forvejen bor til leje i eksempelvis en 3-værelses lejlighed, så kan du hurtigt og nemt få afklaret med din udlejer, om du må fremleje et værelse til en bofælle. Får du et ja, er der ikke lang vej til det hyggelige, lille bofællesskab.
Det lille seniorbofællesskab egner sig bedst til dig, som har lyst til, at der sker lidt mere i den private bolig, når dagen ebber ud. Eller til dig, der drømmer om at have nye spændende samtaler hen over morgenkaffen eller teen. Her er det vigtigt, at du overvejer nøje, hvad du forventer af din kommende sambo og får sat ord på dine forventninger, så I begge bliver glade for bofællesskabet.
2. Den moderate mellemstørrelse
Den perfekte mellemstørrelse kunne være noget for dig, som virkelig savner mere socialt samvær og dynamik i hverdagen. Hvis du gerne vil være sikker på, at der næsten altid sker noget i privaten, kan du overveje at finde et hus, som du kan dele med flere bofæller. Hvis du ønsker at have en tæt relation med alle dine bofæller så husk, at der kun er 7 dage i ugen.
Vi anbefaler, at du holder dig til at finde 2-4 bofæller. På den måde sikrer du dig, at dit kommende seniorbofællesskab ikke er større end, at det er realistisk at få glæde af hele gruppen fra tid til anden.
3. Det helt store
Er du et vildt socialt menneske? Og drømmer du om et hjem, hvor der er masser af latter og liv, fællesspisning og brætspilsaftener? Så er det helt store seniorbofællesskab lige noget for dig. Lyder det lige som noget for dig, så skal du bare på jagt efter eksempelvis et stort hus, hvor der er plads til mange søde bofæller. Det kan dog også være, at du ønsker at finde en 7-værelses lejlighed til dit seniorbofællesskab?
Få en bedre livskvalitet i et seniorbofællesskab
Der er mange gode grunde til at vælge at starte jagten efter et hyggeligt bofællesskab for seniorer. Her har vi fremhævet 5 af de grunde, som vi mener er allerbedst ved at bosætte sig sammen med andre ældre.
- Undgå ensomhed
- Få en motionsmakker
- Tryghed i hverdagen
- Del de huslige pligter
- Prøv nye udfordringer
… og så til det mere praktiske
Inden du flytter ind i seniorbofællesskabet, så husk at forventningsafstemme. Specielt hvis I skal være mange om at dele eksempelvis køkken og badeværelse. Husk også at drøfte om jeres livsstile kan forenes under samme tag. I kan som inspiration drøfte rengøring, døgnrytme, havearbejde og besøg af gæster i boligen.
Når I har fået styr på de praktiske detaljer, så kan I vælge at gøre brug af BoligPortals roomie-kontrakt. Her kan I formulere jeres regler for bofællesskabet og blive klogere på hinandens behov og ønsker.
Er du klar på nye eventyr?
Er du nået helt herned? Så er du nok blevet lidt lun på idéen om at finde eller starte et nyt bofællesskab for seniorer i deres næstbedste alder. Vi vil gerne gøre din rejse mod et socialt og lykkeligt seniorliv kortere. Så herunder kan du klikke dig videre til seniorboliger. Tak, fordi du læste med.
Et seniorbofællesskab er en social boform, hvor du deler hjem med andre ligesindede. Hvis det er noget for dig, kan du enten selv ansøge om at blive en del af et nuværende bofællesskab eller være med til at starte dit eget. Læs mere her på siden!
Hos BoligPortal finder du et stort udvalg af delevenlige lejligheder, der egner sig perfekt til både små og store seniorbofællesskaber. Gå på opdagelse i vores store udvalg og find netop den lejebolig, der kan være den perfekte ramme for dit seniorbofællesskab.
Du kan trygt, hurtigt og nemt finde en bofælle hos BoligPortal. Opret blot en gratis boligannonce og udlej et værelse her – på den måde kan du starte dit eget bofællesskab – helt gratis. Hvis du har brug for hjælp, sidder vi klar på telefon og mail til at hjælpe dig godt på vej.
Ja, du finder et stort udvalg af seniorboliger hos os. Søg f.eks. blandt seniorboliger i København, seniorboliger i Aarhus, seniorboliger i Odense eller seniorboliger i Aalborg. Når du har fundet den rette seniorvenlige bolig, kan du starte søgningen efter den eller de perfekte bofælle(r) til dit hjem.