Lejer har en lovbestemt ret til at udarbejde en fejl- og mangelliste ved indflytning. I den forbindelse kan der opstå en række spørgsmål såsom: Hvad må man notere i en fejl- og mangelliste, hvad er forskellen på en indflytningsrapport og en fejl- og mangelliste og hvad kan lejer gøre, hvis udlejer ikke ønsker at udbedre fejl og mangler fra listen. Det svarer vi på herunder.
Hvad er en fejl- og mangelliste?
En fejl- og mangelliste er en liste over de fejl og mangler, som lejer har opdaget indenfor 14 dage efter overtagelsen af lejemålet. De fejl og mangler, som berettiget kan noteres på en fejl- og mangelliste er oprindelige mangler, altså mangler som var til stede allerede på tidspunktet for lejers indflytning.
Fejl og mangler der er opstået efter lejer er flyttet ind, kan altså ikke noteres på en fejl- og mangelliste. Listen skal afleveres til udlejer eller ejendomsadministrationen indenfor 14 dage efter overtagelse.
Hvad er forskellen på en fejl- og mangelliste og indflytningsrapport?
Indflytningsrapporten bliver udarbejdet af udlejer til indflytningssynet, og har til formål at dokumentere lejemålets stand. Rapporten indeholder som oftest kun helt overordnede angivelser af de mest oplagte fejl og mangler ved lejemålet, og vil typisk hverken være dybdegående beskrevet eller være dokumenteret med billeder.
Står du som udlejer og mangler et værktøj til at udfylde og opbevare dine flytterapporter, hvor du nemt kan beskrive og billeddokumentere fejl og mangler, så læs mere om BoligPortals gratis digitale flytterapport.
En fejl- og mangelliste er derimod udarbejdet af lejer, og er en opremsning af de fejl og mangler som allerede var til stede, da lejer overtog lejemålet. Ofte er en fejl- og mangelliste mere detaljeret end udlejers rapport, der er lavet ved indflytningen, og nogle lejere vælger at dokumentere de fejl og mangler, der er noteret i fejl- og mangellisten med billeder.
Eksempel på fejl- og mangelliste
En fejl- og mangelliste skal indeholde en grundig beskrivelse af de fejl- og mangler, som lejer har opdaget indenfor de første 14 dage efter indflytning. Listen skal være skriftligt og indeholde en angivelse af lejemålets adresse og overtagelsesdato.
Det er vigtig at være opmærksom på, at fejl og mangler, der ikke kan dokumenteres som værende til stede allerede ved overtagelsen af lejemålet, kan komme til at koste lejer dyrt i form af et istandsættelseskrav ved fraflytning.
Det kan derfor være en fordel at lejer laver en meget grundig fejl- og mangelliste. Der må altså ikke være tvivl om, hvad det er for en fejl eller mangel der er beskrevet, og ingen fejl eller mangel er for lille til at blive noteret.
Ved gennemgangen af lejemålet er det blandt andet vigtigt, at lejer er opmærksom på:
- Om der er ridser i karme, lofter og det øvrige træværk
- Om gulvene er høvlet og lakeret
- Om væggene er nymalet
- Om vinduerne er i god stand herunder om de kan åbnes og lukkes
- Om lejemålets hårde hvidevarer er i god og brugbar stand
- Om der var gjort rent ved lejemålets begyndelse mv.
Alle de fejl og mangler som noteres kan med fordel dokumenteres med billeder i god kvalitet, så det let kan vurderes ud fra billedet.
Hvad er mulighederne, hvis udlejer ikke vil udbedre fejl og mangler?
Hvis udlejer ikke vil udbedre de fejl og mangler, som lejer har noteret i fejl- og mangellisten, har lejer valget mellem flere mulige løsninger.
Hvis udlejer ikke vil udbedre fejl og mangler, kan lejer:
- Få nedsat huslejen, hvis lejemålets stand er ringere end lovet, indtil udlejer har udbedret manglerne
- Få Huslejenævnet til at vurdere, om udlejer skal pålægges at udbedre manglerne
- Undlade at gøre noget, da lejer ikke hæfter for oprindelige fejl og mangler, der kan dokumenteres
- Ophæve lejemålet, hvis manglerne er væsentlige fx hvis toilettet ikke virker
Der er ikke noget krav om, at udlejer skal godkende de fejl- og mangler, som lejer har noteret, men han eller hun skal tage imod listen fra lejer.
Hvilke regler gælder der for skjulte mangler?
Skjulte mangler, som er mangler, der ikke kunne være opdaget med det blotte øje ved lejers indflytning, kan kræves udbedret af udlejer, selvom 14-dages fristen er udløbet. Lejer skal dog hurtigst muligt gøre udlejer opmærksom på den skjulte mangel, efter at være blevet bekendt med den.
En skjult mangel kan for eksempel være, at lejemålets radiatorer ikke virker, hvilket lejer først opdager til vinter, hvor det bliver nødvendigt at tænde for dem. Ved skjulte mangler, har lejer altså samme rettigheder, som hvis manglen var noteret indenfor de første to uger efter overtagelsen.
Hvilke mangler har lejer ansvaret for?
Lejer har ansvaret for de mangler, der er opstået efter, at lejer har overtaget nøglen til lejemålet. Det kan for eksempel være, at lejer efter overtagelsen af lejemålet har tabt en fjernbetjening ned på stuegulvet, så det har fået et hak. De efterfølgende mangler har lejer ansvaret for at udbedre ved fraflytning, da lejemålet skal afleveres i samme stand, som det blev overtaget i.
Tak, fordi du læste med – vi håber, at du har fået svar på det, du søgte. Vi ønsker dig en god dag.
