Flytteguide: Hvad skal man huske, når man flytter?

Flytteguide tjekliste

Skal du snart flytte ind i dit nye hjem? Og måske er det første gang, du står over for en flytning? Der er mange praktiske ting man skal huske, når man flytter – især hvis det er første gang, du skal flytte hjemmefra.

Hvad skal man gøre, når man flytter? Hvad gør man med nedpakning? Og hvad med flyttehjælp? I denne guide har vi samlet en række gode tips og råd til flytningen, så du kan komme godt i gang med flytteprocessen! 

Hent BoligPortals flytteguide, og vær godt klædt på – både før, under og efter flytningen. 

Skab overblik med en huskeliste til flytningen

Der ligger meget energi, hårdt arbejde og mange overvejelser bag en flytning. Derfor vil vi gerne give dig vores bedste flyttetips, som kan hjælpe dig med at gøre din flytning både nemmere og mere effektiv. Hvis du har fundet den helt rette lejebolig, som nu skal være dit første eget hjem, kan det være en rigtig god idé at skabe dig et overblik over alle de ting, du skal bruge, når du flytter ind i din nye bolig. Her anbefaler vi, at du tager et kig listen over flytte-hjemmefra-ting.  

Når du har styr på alle de nødvendige og praktiske ting, skal du nok få en succesfuld og god flytning! Flytteprocessen består af forskellige faser, hvor du skal tage dig af specifikke opgaver. Det er her, vores komplette flytteguide kommer i spil: 

Flytteguiden – en nem og overskuelig tjekliste til flytningen

Mange forbinder flytteprocessen med stress, kaos og rod – men sådan behøver det slet ikke at være! Vi har samlet alle de vigtigste, mest praktiske og fornuftige flyttetips, så du kan få en god oplevelse med din flytning fra start til slut. 

Du kan downloade BoligPortals flytteguide som PDF – her får du et overskueligt overblik over alt det, du skal igennem og huske, når du skal flytte. Flytteguiden giver dig gode råd til, hvordan du kan forberede og klargøre tingene op til flyttedagen, på selve flyttedagen og ikke mindst efter flytningen. 

Flytteguiden er er bygget op på en overskuelig og struktureret måde, så du nemt kan skabe overblik før, under og efter din flytning. Vi kan også anbefale, at du printer flytteguiden og hænger den op på køleskabet – så kan du markere i tjeklistens bokse, så snart du har færdiggjort en opgave. Det hjælper dig med nemt at holde styr på, hvad der er gjort, og hvad der stadig mangler at blive ordnet. 

Hvad skal jeg huske før flytningen?

Der er mange opgaver, der skal klares, før du kan sætte fødderne i dit nye hjem. Alt fra nedpakning til praktiske gøremål kræver din opmærksomhed. Det er en god idé at sætte sig ned i god tid og få styr på de ting, der skal ordnes inden for en bestemt tidsfrist. For eksempel skal du huske at melde din flytning på Borger.dk – det skal gøres senest fem dage efter, at du er flyttet ind. Modtager du i forvejen hjemmeboende SU, behøver du ikke søge om udeboende SU. Din SU-opdatering sker automatisk, når du melder din flytning til Folkeregisteret. 

Hvis du har fundet den helt rigtige lejebolig, som du snart skal flytte ind i, har du netop muligheden for at søge om boligstøtte. Når du skal søge om boligstøtte på Borger.dk, skal dette ske senest 30 dage efter indflytningen. Læs mere her om reglerne for, hvem der kan få boligstøtte.  

Se vores flytteguide for en komplet huskeliste til flytningen – her får du et overskueligt overblik over alle de praktiske gøremål og opgaver, du skal huske, når du flytter. 

Hvilke flytteemballager og flyttematerialer kan jeg vælge?

Før den store flyttedag, skal du huske at skaffe gode flytteemballager, som du skal bruge til at pakke dine ting i. Der findes forskellige muligheder og du kan enten låne fra nogle i dit netværk eller investere i det selv. Her er de typiske og effektive flytteemballager og flyttematerialer, du kan vælge imellem:

  • Klare affaldssække
    Du kan med fordel pakke dit tøj i klare affaldssække. Vil du undgå krøllet tøj, kan du rulle tøjet fremfor at folde det. Pak alt det bløde i poser, herunder dyner, puder og tæpper osv.
  • Bobleplast
    Har du skrøbelige genstande i hjemmet, som du du vil passe ekstra godt på, så er bobleplast en rigtig god løsning. De små plast luftbobler beskytter effektivt de ting, som kan risikere at gå i stykker.
  • Avispapir
    Du kan bruge avispapir som en billigere løsning til indpakning af skrøbelige ting.
  • Flyttetæppe
    Når dine ting læner sig op mod hinanden under transporten, kan der let forekomme ridser. Brug flyttetæpper for at beskytte mellem, under og siderne på dine ting, som eksempelvis ikke kan pakkes i flyttekasser.
  • Flyttekasser
    Du skal stensikkert bruge både små og store flyttekasser. Hvis du køber brugte flyttekasser, så sørg for at de ikke kvaliteten stadig er nogenlunde – ellers ender du med, at forseglingen bryder op i bunden af flyttekassen under flytningen.

    Antallet af flyttekasser, der skal bruges, afhænger af hvor mange ting du har – men man kan regne med ½ flyttekasse pr. kvadratmeter, og derudover 5 ekstra flyttekasser oveni pr. person. På den måde kan du nogenlunde regne dig frem til antallet af flyttekasser.   

Hvor mange flyttekasser skal man bruge?

Eksempel: I er to personer, der fraflytter en lejebolig på 60 m²

60 m² lejemål ÷ 2 = 30 flyttekasser
2 personer × 5 ekstra flyttekasser = 10 flyttekasser

I skal derfor bruge i alt 40 flyttekasser.

Få 6 gode råd til nedpakning ved flytning:

Når du har skaffet alt flytteemballage, som dine ting kan blive opbevaret i – så er det bare at gå i gang med at få pakket ned. En nem og behagelig flytning kræver lidt pakke-strategi. Her får du 6 gode flytteråd og tips til, hvordan du kan komme smertefrit igennem processen med en effektiv nedpakning ved flytning:

  1. Pak i god tid
    Start med at pakke i god tid, så du ikke bliver presset op til selve flyttedagen. Du kan altid starte med at pakke alle de ting og sager, som du ikke bruger til hverdage. Her har du den gyldne mulighed at sortere ud i dine ting – smid ud, giv væk eller sælg det.
  2. Pak ikke for tungt
    Fordel de tunge ting ud i forskellige flyttekasser frem for at pakke alle tunge bøger i én flyttekasse. Det gøre det nemmere for dig og flyttehjælperne at flytte flere lettere flyttekasser end én rigtigt tung flyttekasse.
  3. Navngiv flyttekasser efter indhold
    Det en super god idé at skrive, hvad flyttekasserne indeholder. På den måde har du et nemt overblik, og har lettere ved at håndtere dem på flyttedagen.
  4. Navngiv flyttekasser efter rum
    Skriv på kassen, hvilket rum i hjemmet, som den tilhører. Så kan du nemt placere flyttekasserne i de rigtige rum, når de bæres ind i det nye hjem.
  5. Pak skrøbelige ting ind enkeltvis
    Husk altid at pakke en enkelt genstand ind ad gangen, da der er høj risiko for, at noget går i stykker ved indpakning af flere skrøbelige genstande i det samme avispapir eller bobleplast.
  6. Pak de vigtigste ting i “håndbagagen”
    Når du pakker dit hjem ned i flyttekasser, vil det gavne dig at pakke en mindre håndbagage med dine mest nødvendige ting (pung, bærbar, toilettaske, oplader, medicin osv.). Det er nemlig ikke sikkert, at du får pakket alt ud den første dag, du flytter ind.

Mens du står og pakker, kan du også overveje mulighederne for, hvordan dine ting skal transporteres fra A-B. Her kan du læse mere om dit optimale valg af flyttetransport.

Hvad skal jeg huske på flyttedagen?

Det er utroligt vigtigt at være godt forberedt på selve flyttedagen. Hvis du har gjort et grundigt forarbejde inden flytningen, vil du komme væsentligt hurtigere på plads i dit nye hjem. Inden du flytter alle dine ting ind og får fyldt gulvet med alle flyttekasserne, kan det være en rigtig god idé at starte med at tjekke for mulige skader i lejeboligen og notere disse på fejl- og mangellisten ved indflytning

Tag billeder til flyttesyn
Det er vigtigt at dokumentere, hvilken stand boligen er i, inden du flytter ind. Det er en del af indflytningsrapporten. Tag derfor rigeligt med billeder før du sætter dine ting ind. Så har du altid beviser på, hvordan boligen så ud, inden du flyttede ind. Vær ekstra opmærksom på at tage billede af fejl og mangler, hvilket du skal sende til din udlejer. Så slipper du for at hæfte for det, den dag du fraflytter, når udlejer laver en fraflytningsrapport.

Flyt de store møbler ind først
Det er bedst at flytte de store møbler ind med det samme. Hvis boligen er fyldt med flyttekasser, kan det nemlig være svært ikke at snuble over dem, når du skal til at flytte sengen eller sofaen ind.

Husk at holde humøret højt
Det bliver naturligvis benhårdt at løfte mange møbler og kasser på en flyttedag, både for dig og dine flyttehjælpere a.k.a dine venner og familie. Derfor sniger sulten og tørsten sig hurtigt ind i løbet af sådan en dag. Så for alle er dagens højdepunkt: lækre flyttepizza’er og kolde flyttebajere. Så husk lige at sørge for at forkæle flyttehjælperne som tak for hjælpen!

Hvad skal jeg huske efter flytningen?

Man kommer sjældent helt på plads på dag 1. Ting skal på sin plads, møbler skal monteres og hjemmet skal indrettes lige efter din personlige stil. 
Når du så endelig kommer til det punkt, hvor tingene står som de skal og du nu kan kalde det et rigtigt hjem, skal det selvfølgelig fejres!

Hold den bedste indflytterfest

Yay! Når flytterodet er overstået, så er det tid til at byde venner velkommen til en indflytterfest, og fejre, at du nu er rigtig voksen og har dit helt eget hjem. Husk masser af snacks og kolde drinks 🎉

Du vil helst undgå naboklager, især når du er lige er flyttet ind. Derfor vil det være en god idé at informere dine naboer om indflytterfesten. Skriv et opslag på jeres fælles Facebook side eller sæt en seddel op i opgangen. 

Bonustips til flytningen

  • Udlevér ekstranøgle
    Udlevér en ekstranøgle til et familiemedlem, som du kan hente ved en nødstilfælde. Det kan jo ske, at du taber eller får stjålet din nøgle.

  • Hold vagt ved flyttebilen
    Når du læsser ting af på flyttedagen, kan du få en til at holde vagt ved flyttebilen. Man vil jo ikke risikere at få stjålet sin Harry Potter-samling.

💡Vidste du, at…?

  • En flyttekasse må ikke veje over 20kg.
  • Fredag er den mest populære flyttedag.
  • En flytning tager i gennemsnit ca. 6 timer.
  • Undersøgelser viser,  at flytning er den tredje mest stressfulde begivenhed i et menneskes liv.
  • Danske unge er i gennemsnit 21 år, når de flytter for første gang.
  • En dansker flytter i gennemsnit 6 gange i løbet af sit liv.
  • Der er flest flyttebiler på vejene i Danmark i juli og august.

Vi ønsker dig en god flyttedag med flytteguiden

Vi håber, at du føler dig mere forberedt og klædt på til den store flyttedag. Vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre det lettere for dig at få overblik over, hvad du skal huske ved en flytning. Hent flytteguide-tjeklisten herunder og kom godt fra start.

Hvad skal man huske, når man flytter?

Når du skal flytte, er der mange praktiske ting, du skal have styr på – eksempelvis at melde adresseændring, søge boligstøtte og tilmelde diverse serviceaftaler såsom el og internet. Det er også vigtigt at have styr på, hvor mange flyttekasser du skal bruge til nedpakningen. Læs med her, hvor du finder gode tips og råd til flytningen.

 

Hent BoligPortals flytteguide – den ultimative huskeliste til flytningen, og som hjælper dig med at være godt forberedt til din flyttedag!

Hvor kan man finde en god flytteguide?

Du finder en komplet flytteguide og huskeliste hos BoligPortal, som skal gøre det superlet for dig at komme igennem hele flytteprocessen – fra start til slut. Flytteguiden er overskuelig og struktureret, og giver dig muligheden for at markere i de enkelte tjekbokse, hver gang du har fuldført en af flytteopgaverne.

 

Download gratis flytteguiden og få et nemt overblik over alt, hvad du skal huske før, under og efter din flytning.